Må jeg med største glæde have lov til at invitere 200 "Tom Duke-box venner" til min 50 års fødselsdagsfest/støttekoncert!!
Denne koncert blev d. 14 marts 2014 glædeligt, men måske ærgeligt for nogen udsolgt! Jeg takker hjerteligt alle 200 der har købt billet og glæder mig mere end jeg
kan udtrykke til denne fantastiske aften!
Lørdag d. 5. april 2014, dørene åbnes for spisende koncertgæster fra kl. 18:00 og kun koncertgæster fra kl. 20:30 til kl. 23:00 + afslutning – med mulighed for fortsat hygge bagefter frem til kl. 01:30.
Billetpris for Tapas-menu spisende koncertgæster kr. 300,- pr. person.
Billetpris for ikke spisende koncertgæster er kr. 150,- pr. person.
Ved begge billettyper doneres kr. 150,- til børn med kræft i foreningen www.cancerbarn.dk
Billetter bestilles via en e-mail tomdukebox@get2net.dk, som jeg besvarer med det
fulde beløb for billetterne samt kontonummer beløbet skal overføres til. Husk postadresse som jeg kan sende billetterne til!
Naturligvis har jeg noget i ærmet – for festen bliver en støtte-koncert fra kl. 21:00 til ca. kl. 23:00 + afslutning. Denne aften skal min auktionsguitar også overrækkes til personerne bag vinder buddet på
kr. 31.000 og donations-delresultatet offentliggøres.
Allerede på nuværende tidspunkt har en ung dame I nok kender meldt sin ankomst som gæsteoptrædende! Ha! Det bliver så fantastisk!
Fødselsdagsfesten/støtte-koncerten afholdes i rigtig dejlige omgivelser i Hotel FC Nordsjællands VIP-lounge, Idrætsvænget 2, 3520 Farum (taxa fra Farum station koster blot ca. kr.70,-) og bus 333 fra Farum
station kører hver time i minuttallet 12. Der er også suverænt gode parkeringsforhold.
Fordi Hotel FC Nordsjælland har været så søde helt gratis at låne mig faciliteter til denne koncert kan jeg/I/vi donere hele billetprisen til Børn med kræft!
De 2 billettyper indeholder:
Billet til kr. 300,- giver dig koncert fra kl. 21:00 til ca. 23:00 samt en lækker Tapas menu.
Tapas menu (ekskl. Drikkevare) serveres mellem kl. 18:00 til kl. 19:30 og skal gerne være færdigspist kl. 20:30 altså en halv time før koncert går i gang (af de kr.300,- doneres kr. 150,- til børnene med kræft).
Billet til kr. 150,- er for koncert fra kl. 21:00 til ca. 23:00,
For denne billettype åbnes dørene kl. 20:30.
Under hele arrangementet/festen er der i baren mulighed for køb af drikkevarer.
Der er plads til 200 gæster og når det antal billetter er solgt slutter billetsalget. Så kom kære venner og fejr min 50 års fødselsdag! Jeres fødselsdagsgave/mit gaveønske er naturligvis, at I kommer og dermed
støtter børn med kræft!!
Har du/I lyst til at overnatte på Hotel FC Nordsjælland efter festen er det da sandelig også muligt:
Incl. Morgenmad.
Pris enkeltværelse= 650,00
Pris dobbeltværelse = 750,00
Værelsebestilling: (ikke koncert billetbestilling!)
Tlf.: 44 34 25 00 E-mail: info@hotelfcn.dk
På hjerteligt gensyn til en festlig, folkelig og fornøjelig støtteaften!
Jeg/vi glæder os mere end meget til at se jer med smil på!
Kærlig Hilsen Tom Dukebox og... ha!
Ja - billedet er lidt grønt i det og det fordi salen var oplyst i grønt scenelys - grøn er jo håbets farve!
Denne herlige herlige aften gav takket være 200 gæster kr. 35.500,- til dette projekt!! Tusind tak alle sammen!
Frem mod september 2014 sælger jeg flere støtte CD’er og så lægges de 3 dele af dette projekt sammen og overrækkes til børnene med kræft og indtil nu lover det jo rigtig rigtig godt! Smiler meget stort og taknemmeligt!
Pris kr. 120,- hvoraf du donerer de kr. 100,- til børn med kræft i Foreningen Cancerramte Børn!
Du/I indsætter blot de kr. 120,- på nedenstående konto og så sender Tom duke dig et stk. live-CD til adressen som overførslen henviser til.
Indsætter du 220,- 320,-... sender jeg dig det antal CD'er dit beløb svarer til.
Er det nu sikkert? Ja – der er jo absolut ingen mellemled mellem din bank og min bank. Din bank kan til enhver tid fremvise din bankoverførsel fra dig til min bank, som du kan komme efter mig med, hvis jeg ikke har sendt dig din cd-bestilling.
Selvom jeg er blind har jeg med min talende computer let adgang til netbank og kan sagtens læse navn og adresse på overførelsens person og sender straks jeg har læst overførelsen en cd til pågældende adresse.
Reg. 3191
Konto: 3192088348
(skal CD sendes til anden adresse end den din bank har til dig, så send mig en mail).
Du kan også støtte børn ved at købe CD'en direkte her:
Trykbar! Møntergade 24, 1116 København K.
Hjemmeside: https://www.facebook.com/trykbar
Dybendal! Torvet 9, 5900 Rudkøbing.
Berlin Bar! Gammel Kongevej 147, 1850 Frederiksberg C.
Hjemmeside: www.berlin-bar.dk
Du kan også gøre mig og børn med kræft den fantastiske tjeneste, at blive "5 stk. ambassadør"!
Hvis du mener du kan sælge 5 stk. af støtte cd'en til dine venner og bekendte så send mig en mail med dit navn, adresse og tlf. nr. så poster jeg dig de 5 cd'er og du afregner blot via ovennævnte
bankoplysninger når de 5 CD'er er solgt eller senest 1 august 2014.
De kr. 20,- pr cd går til at dække mine udgifter til blandt andet NCB-gebyr, optagelse, mixing og produktion samt porto.
Min meget personlige guitar dekoreret med 150 nedkopierede tegninger tegnet af børn med kræft er nu solgt!
Vinderbud og dermed donation til børn med kræft blev vundet af personale og ejer af de 2 københavnske barer Trykbar og Berlinbar! https://www.facebook.com/trykbar
De fantastiske mennesker lagde hårdt ud i starten af auktionen med bud på kr. 31.000,- og det holdt hele vejen!
Jeg vil med taknemmelighed lige bemærke, at det overhovedet og slet ikke er første gang disse 2 københavnske barer støtter børn med kræft – nærmere 10. gang! Berlinbar og Trykbar fortjener et besøg af os alle mindst 12 gange i 2014!
Jeg og børn i Foreningen Cancerramte Børn takker personale, kunder/gæster og ejer af Trykbar og Berlinbar dybt fra hjertet og i særdeleshed på vegne af børn med kræft for dette fantastiske beløb på kr. 31.000,-!
Fordi børn i kemobehandling skal beskyttes mod smitsomme sygdomme og infektioner, da de ofte har lavt immunforsvar. Derfor passes de som regel i hjemmet og må ikke gå i skole/daginstitution, hvilket kan være ensomt for hele familien
Foreningen Cancerramte Børn afholder en lang række lukkede arrangementer og aktiviteter for cancerramte børn og deres familier såsom fester, middage, udflugter, weekendture, rejser, foredrag og netværksmøder. Herudover yder foreningen også psykolog- og socialrådgiverhjælp samt udlån af foreningens fire feriehuse.
-det koster alt sammen penge og måske tænker nogen "jamen får børn med kræft egentlig ikke ret meget?" – Jo måske – men forestil dig at få tiden til at gå med noget varieret og barnligt udviklende 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen i op til mellem 6 og 24 måneder….uden sine normale omgivelser og isoleret fra sine legekammerater! Det er jo hverken sundt eller udviklende, at spille computerspil i sin sygeseng alle døgnets vågne timer.
Derfor har børn med kræft i den grad brug for barnligt stimulerende oplevelser og arrangementer! Ikke mindst så de trods alt har haft en barnlig udvikling i deres lange sygdomsforløb for gudskelov men også meget utrygt kommer der jo for de fleste af børnene en tid efter den lange sygdomsperiode hvor barnet igen skal tilbage til sine legekammerater og skolevenner og det ved jeg fra de mange børn jeg har mødt kan være enormt svært pludselig at følge med – de raske venner har jo udviklet sig i en helt anden retning!
Derfor er Foreningen Cancerramte Børns politik om at støtte børn med kræft før, under og altså ikke mindst efter behandlingen meget indsigtsfuld og vidende på området!
Foreningen Cancerramte Børn har jeg været en del af og fået godt kendskab til gennem de 14 år jeg er kommet på børnekræftafdelingen på Rigshospitalet og foreningens bestyrelse består udelukkende af forældre der har mistet et barn eller har haft et barn i behandling for kræft – så de ved hvad det drejer sig om!
Historie:
En 7 årig pige og hendes forældre havde inviteret mig med til hendes "færdigbehandlingsfest" der blev holdt sammen med pigens skolekammerater. Jeg spillede og sang for pigen og alle hendes klassekammerater. Gglæden var jo enorm og meget følelsesmæssigt stor, for alle vidste jo, at pigen havde overlevet kræftsygdommen! Efter min meget glade underholdning kom pigen med en fin gave til mig – men sagde samtidigt hun var ked af det og jeg spurgte "hvorfor er du ked af det min ven?" hun svarede "alle siger jeg skal være så lykkelig nu – men det føler jeg ikke i min mave"….. Underligt tænkte jeg indtil jeg lige sammen med forældrene snakkede om det. Og hør her – pigen har jo de sidste 2½ år vænnet sig til en hverdag – ja med meget hård og barsk kemobehandling – men også med søde sygeplejersker og læger, legekammerater i samme situation på Rigshospitalet og mødt en masse rare mennesker i forbindelse med hendes lange behandling og lige med et, nærmest fra den ene dag til den anden skal hendes liv ændre sig nærmest 100% og alt og alle hun kendte er pludselig væk og skal erstattes af noget hun slet ikke har kunnet følge med i og ikke kender mere! Det er vel ikke en underdrivelse at sige, at selv voksne ville føle sådan en situation meget utryg og nærmest angstprovokerende.
Børn med kræft kan i Foreningen Cancerramte Børn i op til 3 år efter de er færdigbehandlet deltage i foreningens arrangementer og derved opleve lidt tryghed ved at besøge de børn og den verden der i 2½ år var deres hårde men også trygge base og på den måde måske føle overgangen til deres normale liv lidt mindre voldsom.
Læs mere om Foreningen Cancerramte Børn her: www.cancerbarn.dk
Første weekend i september 2014 glæder jeg mig så vanvittigt til, at overrække jeres/vores samlede resultat for det 3 delte projekt til Foreningen Cancerramte Børn ved et kæmpe familie-arrangement de afholder!
Hjerteligt tak for din interesse og støtte
Tom Duke-box
Fredag d. 5 september 2014 blev en uforglemmelig dag, hvor jeg ved Foreningen Cancerramte Børns kæmpe familieweekend i Tisvildeleje, fra alle os overrakte kr. 127.000,- til www.cancerbarn.dk !!
Jeg kan ikke her personligt takke hver enkelt af jer der har støttet med penge og praktisk hjælp i disse mine 3 delprojekter der førte frem til dette vildt flotte beløb. Men jeg håber jeg har
vist min taknemmlighed når vi har mødtes rundt omkring i landet og I/du har købt støtte-cd’en eller var med til støttekoncerten.
PS: Check på billedet viser 125.000,- men der kom op til overrækkelsen et støtte-cd mersalg på kr. 2.000,-
Hør her kære venner – de unger er så herlige og dejlige og mit venskab med dem er simpelthen ubeskriveligt, fyldt gennem 15 år med gensidig glæde og livskvalitet, men desværre også med meget ulykkelige tragedier.
Jeg ved ikke om de oplevelser og de smil vores donation kan give disse børn kan ændre deres sygdomsdiagnose sådan radikalt – men en ting jeg ved med 100% sikkerhed er, at et grin og et smil samt dejlige barnligt
udviklende oplevelser umuligt kan forværre sygdomsforløbet og – her kommer det barske – for uanset om et liv bliver 3 eller 80 år langt……så gælder det om at få fyldt det op med så megen glæde og lykke som overhovedet
muligt og bliver et barn ulykkeligt kun 3 år gammelt på grund af dum dum dum kræft, må vi gøre alt vi kan for at de 3 år procentuelt bliver fyldt med så megen glæde og livskvalitet som det bekommer et hvilket som
helst andet liv gennemsnitligt – og gerne mere!
Ja – det blev sådan lidt statistisk formuleret – men tro mig kære alle jer der har været en del at disse mine projekter, hvis nogen sørger for og yder en helt utrolig stor og enorm arbejdsindsats for børn med kræft
og deres families menneskelige livsglæde og livskvalitet – så er det den forening I og jeg nu har hjulpet med kr. 127.000,-!
Her på siden kan I jo læse om hver enkelt del af projektet – alle de 3 arrangementer har været herlige for mig at deltage i – min auktionsguitar dekoreret med 150 nedkopierede tegninger jeg har fået af børn med kræft
fra Rigshospitalets afd. 5054 – ja den købte ejeren af de 3 bedste beværtninger i København. På den ene af disse 3 barer nemlig Trykbar kan du nu se guitaren hænge!
Min 50 års fødselsdags/støtte koncert blev besøgt af 200 publikummer og dagen efter holdt jeg privat frokost for 50 familiemedlemmer og det blev i sandhed den lykkeligste weekend i mit liv – Tak! Ved denne dejlige støttekoncert på Hotel FC Nordsjælland købte 200 personer billet som gav kr. 150,- pr billet til formålet, men derudover havde nogen lavet selv-donationer i sjove afskygninger og nogen overrakte et ekstrabeløb så koncertens resultat blev større end blot billetsalget.
Der blev ikke solgt 1000 støtte-CD’er som jeg ellers havde fået trykt – meeeeen ca. halvdelen og det sgu flot nok! Man skal jo se på det samlede resultat.
Jeg skal også lige for god ordens skyld vise hvordan regnskabet er opgjort:
*Støttekoncert = kr. 35.500,-
*Auktionsguitar solgt til Trykbar for kr. 31.000,-
*Donationer til projektet = kr. 15.000,-
*Salg af 463 stk støtte-cd’er = kr. 55.560,-
* Minus kr. 10.060,- (Min udgift til produktion af de 1000 cd’er var i alt kr. 40.000,-)
I alt = dejlige kr. 127.000,-!
(jeg gentager lige, at fra check blev skrevet til selve overrækkelsen solgtes der for ekstra kr. 2.000,- CD’er, de penge overrakte jeg ved siden af i kontanter)
Det er mig magtpåliggende, at altid sørge for, at ingen kan være i tvivl om ægtheden i disse mine projekter for børn med kræft – derfor herunder et pænt billede af Foreningen Canceramte Børns formand Jan Johnsen og
jeg med den ægte lille størrelse check! Den store gavecheck kan jo ikke sådan bare veksles i en bank – så ved siden af den får foreningen altså den her lille helt ægte og rigtige check!
200 personer havde købt billet og var med til min 50 års fødselsdags-støttekoncert, 463 personer købte min støtte-cd, 7 personer donerede direkte og gæster + personale og ejer af 3 barer i København vil jeg vurdere til
omkring 310 personer... og således har noget der ligner 1000 personer ydet en økonomisk håndsrækning til dette projekt og hjulpet mig gevaldigt med at nå det fantastiske resultat - tak!
Men det var heller aldrig lykkes uden alle de der har hjulpet mig med en masse masse praktiske opgaver!
Til dig der er en af disse:
Inderligt og dybt fra hjertet og på egne og børn med kræfts vegne TAK alle VENNER!!!!!