|
|
Alle siderne på tomdukebox.dk
|
|
Anmeldelser fra publikum til Tom Duke:
|
Langelandsfestival 2014:
|
|
"Hej Tom. Jeg hedder Mia og er 13 år.
Jeg synes du er rigtig sej, på trods af at du er blind. Jeg har set dig optræde de fleste år, på festivalen. Jeg har også set dig i år og jeg så dig også da du spillede på torvet, sammen med Grønærten!
I er så seje begge to.
Respekt til jer.
Du kan skabe en fest, altid.
Jeg tænker også når du synger og så stopper, så publikum skal synge. Og de synger, for deres fulde lungers kraft!
Hvor må det være vildt for dig, du kan ikke se det, men du kan høre det.
Jeg synes det er vildt.
Jeg elsker når du skal optræde.
Du kan lave et smil, på alles læber, når du synger. Også når du digter lidt i sangene osv. Det er bare så vildt.
Du er fantastisk.
Alt det bedste til dig, fremover."
(Tom Duke kommentar: I lige måde Mia!)
Hilsen Mia
|
Langelandsfestival 2014
|
|
"Det er mit tredje år på Langelandsfestivalen og hvert år har jeg oplevet den fedeste stemning i Møllers når Tom Duke indtager scenen.
Ung som gammel synger med og stemningen er helt i top. Hans altid positive sind spreder sig og når tonerne til Langeland sangen lyder ved man at nu er festivalen for alvor i gang.
Langelandsfestivalen ville simpelthen ikke Være det samme uden Tom Duke. Man går fra Møllers med den fedeste følelse i kroppen og folk er glade.
Tusinde tak for dig Tom Duke, DU er Langelandsfestivalen."
Marianne Haarbye
|
Langelandsfestival 2014:
|
|
"Som Novise på Langelandsfestival havde vi (min mand og jeg aldrig hørt om Tom Duke, så da vi mødte to friske "koste" som de kalder sig, som spurgte om vi ikke skulle op og høre Tom Duke oppe i byen, tænkte vi,
at det lød da meget hyggeligt.
Der var dog et tiltrængt bad, der stod øverst på ønskelisten, inden vi fik forvildet os afsted, så vi nåede kun at høre de sidste tre sange oppe i byen, MEN DET VAR NOK, JEG VAR SOLGT §:0)
Jeg er igennem 40 år inkarneret Gasolin og Kim Larsen fan og min stakkels mand har indgået et forlig, hvor vi nøjes med en koncert om året, han er nemlig knap så vild med ham som jeg er.
Vi havde egentlig køkkentjans, da Tom spillede på festivallen, men vores kollegaer forbarmede sig over os, så vi kunne komme op og høre hele koncerten.
TUSINDE TAK FOR DEN FEDESTE OPLEVELSE. JEG ER DYBT IMPONERET OVER DEN MÅDE, SOM TOM KAN SKABE EN FEST MED SIN VARME OG HUMORISTISKE TILGANG OG SAMMENBLANDING AF FLERE KUNSTNERE, MED RIGTIG MEGET GASOLIN.
Min kære mand hyggede sig gevaldigt og nød at der var andet end Kims sange.
Tom du har fået en stor plads i mit hjerte og får jeg fremover valget imellem en koncert med dig eller Kim, tja, så falder det sgu nok ud til din fordel.
DU ER SIMPELTHEN FANTASTISK. Vi glæder os allerede til live optagelserne fra Langelandsfestivalen bliver udgivet, for det skal vi selvfølgelig have!"
Fra Heidie Siff Fleur Bødtker
|
Døllefjelde-Musse Marked 2014:
Hej Tom.
Tak for en fornøjelig oplevelse i Pubben på Døllefjelde-Musse Marked i fredags.
Efter at være dukket op i et "roligt" telt, kom der hurtigt godt gang i publikum, da pausen var slut. Sang, dans og godt humør, hvad mere kan man ønske sig ovenpå en dejligt dag på markedspladsen i kanon lækkert vejr.
|
|
Super fedt koncept. Jeg har ikke før oplevet dit musikalske selskab, men det må prøves igen til Langelandsfestivalen her til sommer :o)
Hav det godt og pas godt på musikken og dine andre projekter!
Venlig hilsen
Charlotte
|
Fra Sengeløse byfest 2013:
Sengeløse Byfest – ja så siger man helt naturligt også TOM DUKE – for hvad er Sengeløse Byfest uden TOM DUKE ja stort set det samme som
Langelandsfestivalen ville være uden TOM DUKE.
TOM DUKE er indbegrebet af såvel Sengeløse Byfest som Langelandsfestivallen og de to kan man ikke adskille.
At gæste Sengeløse Byfest og høre Tom synge – lige netop de sange som publikum – gerne vil høre og som De gerne synger med på er altid en
fornøjelse. Og selvfølgelig indleder Tom Sengeløse Byfest med sin egen sang om Sengeløse.
Tom formår at skabe en festlig stemning og få publikum med . Man bliver altid glad og i godt humør af at høre Tom synge og han har en
fantastisk evne til at opfange og huske alle de numre som hans publikum med stor iver råber op til ham de gerne vil høre – også selv om
tallene råbes oveni hinanden.
Kommer man som ny til Sengeløse Byfest for at høre Tom synge, er man slet ikke i tvivl om, hvor Tom skal optræde for det sker nemlig der
hvor der er flest samlet.
|
|
Tom formår at holde publikum i de 3 timer, hvor han uafbrudt synger kun afbrudt af små korte pauser.
Det er altid en dejlig oplevelse at høre Tom synge og jeg glæder mig allerede til at høre ham på Langeland"
Af: Sussie Møller Danmark
|
Dybendals, Torvet i Rudkøbing tirsdag før Langelandsfestivalen 2012:
"Hej Tom! Vil lige lykønske dig, med din jubilæums koncert i Rudkøbing, det var en fantastisk god koncert, med stemning lige fra start til slut. Vejret var jo perfekt den dag,
dejlig varmt, og jo selv vores barnebarn Victoria på 2 år, syntes det var så sjovt, at danse foran scenen til musikken.
|
|
Man kan vist roligt sige, at alle var glade, også selv om koncerten, ikke fandt sted på centralgården, hvor vi ellers har nydt dine koncerter hidtil. Du gav den gas den dag, og
specielt et af de nye numre, gjorde stort indtryk. Håber vi snart kan høre dig igen et sted, hvis muligheden er til stede."
Knus fra Kirsten & Otto og hils lydmand Kasper.
|
Bellahøj efterårsmarked 2012:
"Hej Tom! Så lykkedes det for os, at opleve koncerten på Bellahøj kræmmermarked, vi havde taget turen fra jylland, og glædede os til igen, at høre din varme stemme.
Af en eller anden årsag, blev koncerten flyttet udenfor teltet, hvilket gav nogle lydtekniske problemer, men da du så kom ind i teltet fyrede du den bare af, som du plejer,
så forgæves var turen ikke.
Vi stiller op igen med flere børnebørn, der elsker musik.
Kram Kirsten & Otto
|
Bellahøj efterårsmarked 2012:
"Jeg var ikke i tvivl om at jeg skulle på Bellahøj i år, ikke for at købe ting og køre i karrusel, nej, jeg skulle høre Tom Duke!!
Jeg tog min datter på 3 år med, samt mine forældre, min far havde aldrig hørt dig før, og da lydprøven var slut sagde han:
Jamen han er jo blind - Mit svar var: Ja, og det gør kun det hele federe.
|
|
Min datter og jeg nød hvert minut - Det var især en ære for mig at få lov at hilse på dig inden koncerten. Og kuldegysningerne
løb over kroppen da Grønærten stod der og sang sammen med dig.
Du er og bliver en stor inspiration for mig. Og min datter elsker din børne cd."
De kærligste hilsner fra Kate og Mia.
|
Langelandsfestivalen 2012:
"I år var jeg på Langelands festivalen for 10. gang - Hvilket jo kun er halvt så mange gange som dig..
Og jeg har endda måtte holde pause - Men dig, ja du var lige så fantastisk som altid.
Nåede desværre ikke op i byen og høre dig, men fik alle gangene med på festivalen (tror jeg da) :)
Husker især hvor fedt det var, da du i Kroen tog fusen på alle og sang den originale Ai se eu te pego.
Husker også med glæde da du sang Postmand Per i Møllers, og alle bare dansede rundt - Dejligt at du gør så meget for børnene!
|
Foto: Jonas Heldam Larsen
|
At du så lige kom og sang Langeland lever livet lørdag aften på store scene var bare prikken over i'et for hele min festival. :)
Og at se du var så rørt over dit 20 års jubilæum, det var jo lige før jeg selv blev det også! Og fedt at du bare sådan lige kan
improvisere, når teknikken på store scene svigter."
De kærligste hilsner fra Kate
|
Langelandsfestivalen 2012:
"Kære Tom.
Hvor var det fantastisk at høre dig igen (vi har ikke været på Langelandsfestival i 9 år). Hvis der er en der kan skabe en stemning er det da dig.
Min søn Laurits på 7 år er STOR fan og har øvet sig på sangen inden festivalen (han har aldrig været på Langelandsfestival før).
Han er meget sensitiv, men følte sig godt hjemme i dit selskab.
Min mand synger aldrig, kun når DU er PÅ.
|
Foto: Jonas Heldam Larsen
|
Du får en til at glemme tid og sted. Du får teltet til at svinge.
TILLYKKE med de 20 år, vi glæder os til at høre dig til næste år."
Hilsen Christina Andersen og familie - Solrød
|
Langelandsfestival 2011:
Af: Klavs Andersen
"Langelandsfestival 2011, her oplevede jeg Tom the Duke for første gang. Waw, hvilken oplevelse og hvilken stemning den mand kan skabe.
|
Foto: Marcus Gregersen
|
Faktisk vil jeg påstå at den mand var det bedste indslag på den festival og han burde stå på den store scene så alle kunne opleve dette lille musik geni. Manden er jo fantastisk til at få
fat i folk og få dem med til fællessang og sprede kærlighed og god stemning!
Selv i baren oplevede jeg bartendere som dansede og fjollede rundt til noget fantastisk musik. Tak for en rigtig dejlig oplevelse der fik skod vejr og mudder til at forsvinde og blive
afløst af glade og dansende mennesker!"
– hilsen Klavs Andersen.
|
Langelandsfestivalen 2011. Onsdag 27 juli "Kroen".
Af: Lars Stuck
-Se også Tom Duke-box video som Lars har optaget i linket herunder:
https://www.youtube.com/watch?v=9HCGhufFn4I
"Onsdag skulle Tom Duke Box spille i det nye telt, som havde fået navnet: Kroen.
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med Tom Duke Box på Langelandsfestivalen og ville heller ikke i år gå glip af ham.
Jeg vidste fra tidligere, at skulle jeg ha' en god plads foran scenen, måtte jeg komme i god tid.
Jeg var langt fra den eneste der havde fået denne geniale idé, så da jeg kom op på Kroen på Langelandsfestivalen 2011, var folk allerede begyndt at stimle sammen endda 30 minutter
før Tom gik på scenen.
Jeg satte mig imellem en del yngre tilskuere og kunne knapt nok høre hvad min gode ven snakkede om i de sidste 10 minutter inden Tom gik igang på scenen, så mange var troppet op på
Kroen.
Jeg og min gode ven, sad og små-snakkede lidt sammen og jeg havde ikke nogen anelse om hvor mange der egentligt var kommet, så jeg vendte mig på et tidspunkt om og hvad ser jeg?
Hele Kroen var proppet med festglade mennesker, lige fra de aller yngste festdeltagere til de ældste gæster.
Da Tom havde indtaget sin stol, taget sin hat på og grebet ud efter guitaren, brød han straks ud i en sang og publikum var straks med på teksten og rytmen og sang lystigt med.
Efter den første sang, nævnte Tom at der var delt nye hæfter ud med 125 sange og enkelte nye sange var kommet med i det nye hæfte og publikun kunne så råbe et tal og ønske sig en af
sangene.
Det første ønske var nr. 12 ½. nr. 12 ½ fandtes slet ikke i sanghæftet, men er en skjult sang som Tom Duke Box kaldte det.
Tom kom for det meste med sange, men lyttede så sandelig også til hvad publikum ønskede til stor glæde for alle gæsterne.
Det er en umulighed at sidde stille, når Tom Duke Box først er gået igang også selv om ens stemme er en hel del slidt efter nogle hektiske festival dage, kan man ikke lade være med
at synge med på alle de velkendte sange, hvilket publikum også gjorde til stor jubel.
|
|
Det var fantastisk at sidde foran scenen især da Tom bad publikum om at nynne en strofe, men det var dem der stod bagest der skulle starte og så skulle man gå igang når personen der
stod bag en, nynnede og på den måde kom melodien så en summende fra de bageste publikum og lyden blev højere og højer og man fik fornemmelsen helt ind under huden om at det var et
fest stemt publikum tilstede.
Det hele endte så oppe ved scenen og da det nåede scenen fortsatte Tom Duke Box med selve sangen.
En fantastisk ide som fik alle med.
Jeg kunne heller ikke lade være med at smile da jeg kikkede mig omkring og fik øje på et ældre ægtepar, der var klædt ud med en del finurlig udstyr, som var kravlet op på bordet og
dansede lystigt med imens de både klappede og sang med.
Omkring mig sad en hel del børn, som også kunne de fleste sange uden ad og sang lystigt med.
Det er en fryd at se, høre og opleve børn, voksne og ældre gå så meget til den sammen omkring scenen hvor Tom Duke Box fyrede den af for fulde "huse".
En af publikum gik rundt blandt alle de andre inden Tom kom på scenen og bad os om at råbe et tal når der var tid, for han ville bare høre den og den sang. Så det var allerede der
røbet at det vi skulle opleve ikke kun var en optrædende der på forhånd havde valgt nogle sange, men at vi rent faktisk fik mulighed for at deltage og ligge programmet for den times
tid Tom Duke Box fyrede den af på scenen.
Jeg mangler ofte ord for, hvordan jeg egentligt skal beskrive en koncert med Tom Duke Box og nu sidder jeg så ved tastaturet og skal sætte ord på en koncert på Kroen på
Langelandsfestivalen 2011.
Jeg blev, som sikkert mange af de andre publikum, glad inden i, fyldt med glæde og rørt, når der kom en sjæler og munter når der kom en af alle de rigtige gode sange.
Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg skal til live koncert med Tom Duke Box og da Tom var færdig på Kroen på Langelandsfestivalen onsdag og vi alle sammen havde fået et ekstra
nummer og var på vej ud fra Kroen, snakkede alle om den begivenhedsrige oplevelse de lige havde deltaget i den sidste times tid sammen med en masse festglade publikum og en som altid
vel oplagt Tom Duke Box.
Tak til jer alle og en speciel tak til dig Tom, for endnu en på opleveren!"
Hilsen Lars Stuck.
|
Stenlille festivalen 2011
Af: Mette P. Nielsen
"Vi ankom nogle stykker til Stenlille festivalen.
Stemningen hos min mand og jeg var ikke på sit højeste, da regnen stod ned i stænger. Vi søgte hurtigt ly i det store øltelt, og efter at have hørt nogle forskellige bands, bliver det
annonceret, at nu kommer Tom Duke på scenen.
Vi vælger heldigvis at blive hængende og høre musikken. Hold da op for en oplevelse!!!!
Ind på scenen kommer Tom med sin guitar og sætter sig til at spille og synge.
Jeg finder senere ud af, at der er lidt knas med teknikken og at det nummer, som Tom ligger ud med - "Jeg ved en lærkerede" - rent faktisk er en del af lydprøven
Folk er helt med fra start og skråler lystigt med på alt fra "Midt om natten" til "Leaving on a jetplane".
Vi får udleveret et hæfte med i omegnen af 125 sangtitler og bliver opfordret til at vælge de numre, som vi gerne vil høre.
I dette øjeblik når min beundring og fascination af Tom nye højder, for hvordan er det muligt at huske så mange tal i hovedet, som hver især er knyttet til en sangtitel? IMPONERENDE!!!
Hvorom alting er, så lykkedes det for Tom at få folk helt op på kogepunktet....på den fede måde!! Jeg tror, jeg taler for rigtig mange mennesker, når jeg siger: "Det er IKKE sidste gang,
jeg har hørt Tom Duke spille. Du styrer for vildt!!!"
Hilsen Mette.
|
Døllefjelde-Musse marked 21. maj 2011:
TOM DUKE IS ON FIRE!
"Så oprandt årets fantastiske og længe ventede event.. Tom DukeBox i Pubben på Døllefjelde Kræmmermarked for 9. år i træk!
Traditionen tro var teltet proppet til bristepunktet med et feststemt publikum, der som sædvanlig blev ført an af de trofaste kamprivaler, den legendariske 61-bande og
B. Frem Sakskøbing.
Fire timer før vores allesammens kære Tom DukeBox indtog teltet, indfandt 61-banden sig på de sædvanlige pladser til højre for scenen til opvarmning med dugkolde øl og
Martin fra Singleliv. Noget skuffende ankom B. Frem først sent(!), men det ændrede dog ikke på, at stemningen var høj og forventningerne endnu højere!
Det hele eskalerede kl. 22.00, da Tom DukeBox gjorde sin entre til et sandt jubelbrøl og det sædvanlige, taktfaste kampråb, "TOM DUKE IS ON FIRE!"
Straks satte en – som altid – fantastisk veloplagt Tom i gang med sang nr. 61, "Fru Sauterne", som det har været kutyme i Pubben hvert år siden 2004. Denne gang i en
forrygende udgave krydret med Bryan Adams. Resten af aftenen forløb helt ubeskriveligt. De to rivaler kæmpede en brav kamp om at synge og ikke mindst råbe højest for
at få ønskerne om henholdsvis "Fru Sauterne" og "Leaving on a Jetplane" opfyldt. Som aftenen skred frem, blev begge numre naturligvis spillet adskillige gange, som det
hører sig til. Tom er jo en mand af folket. Hvem der i år løb med sejren, er der i sagens natur uenighed om, men personligt mener jeg, at 61-banden fortjener titlen
denne gang (til dels pga. vores tidlige fremmøde og B. Frem’s mangel herpå ;)). Resten af aftenen bød på en stribe af Tom DukeBox’ største klassikere, bl.a. "Bonsoir Madame",
det hemmelige nummer 12½ og ikke mindst "Joanna".
Under hele dette fantastiske arrangement var der ingen tvivl om, hvor meget kærlighed der var at finde i teltet, ikke kun til Tom Duke, men blandt hele publikummet.
Hver en mand stod arm i arm oppe på bænkene (og bordene), mens der blev skrålet med på samtlige sange og skålet med alle og enhver. Smukkere bliver det da vel næppe!
|
Lørdag d. 21 maj Døllefjelde-musse marked 2011
|
En ting er der dog ingen tvivl om: Det var en fuldstændig suveræn aften, der endnu en gang viste, hvor enestående Tom DukeBox er til at skabe en perfekt stemning.
Jeg kan med sikkerhed sige, at vi er mange, der allerede nu ser frem til vores næste møde med Tom, hvilket forhåbentlig finder sted inden næste års Dølle. Hvis man skal
opleve Tom DukeBox i hans helt rette element, så skal man gøre sig selv den tjeneste at drage en tur til Sydhavsøerne og opleve ham i Pubben på Dølle! Der er kun én måde,
hvorpå det kan beskrives: Underholdning i VERDENSKLASSE!"
De kærligste hilsner
Marlene Vagtholm
61-banden
|
Langelandsfestivalen 2010!
Skrevet af: Nanna Brygmann
"Første gang jeg var på Langelandsfestivalen var i 1992. Det var vist nok samme år som Tom Duke startede med at spille der. Jeg har lige siden hørt hans show hvert år og det er blevet en
tradition for os. Hver år jeg skal afsted, er det vigtigste og det jeg glæder mig mest til, at høre Tom spille. Jeg synes at det er noget af det fedeste. Alle de mennesker der kommer
der, er folk som bare nyder at komme ned og slappe af. For det er lige netop hvad man kan i dette selskab. Hele konceptet med at der er en sangbog og det faktisk er publikummet der
bestemmer hvad der bliver spillet, er bare genialt. Det er for det meste sange man alle kender, og så er der selvfølgelig nogle enkelte hvor man skal have hørt dem før man kan dem.
Men der er ingen tvivl, der skal nok blive sunget med. Stemningen er så rar når Tom sidder på scenen og fyrer den af med alle dem der er omkring ham. Jeg vil indrømme, at ligemeget hvordan
humøret er når man tropper op, kan det kun ende med at man går smilende derfra. Det er det vi elsker dig for Tom !
Du har senere hen haft Grønærten med dig, og det er jo kun et plus. Jeg tror ikke jeg er den eneste der har oplevet at der har trillet en tåre eller to når i spiller sammen.
På festivalen 2010, skulle Tom selvfølgelig også spille. Jeg kan huske jeg skrev sammen med ham ugen inden, hvor han sagde at han i år skulle spille alle dagene og derfor var bange for at
der ikke var så mange mennesker at spille for. Jeg smilte da jeg læste den besked, for jeg kunne godt forstå ham, men samtidig viste jeg også, at det ikke ville være noget problem - folk
skulle nok troppe op. Og rigtig nok, så var der jo næsten fuldt hus alle dagene. I år var det lidt anderledes end det plejer, for der var nogle forskellige emner hver dag. Første dag, var
det "almindelig" Tom Duke optræden, hvor at folk skålede, sang med og havde det rart. Den anden dag var det børnenes dag. Alle børnene stod samlet foran scenen og så kunne alle os andre stå
ude i siderne. Det var så dejligt at høre at selv børnene var friske og mødte op for at synge.
|
|
Den tredje dag stod i kærlighedens navn. Der blev spillet diverse kærlighedsnumre og det var bare så hyggeligt. Den fjerde og sidste dag, var det igen "almindeligt" Tom Duke show. Det var
sidste chance for at høre ham spille og mærke den fantastiske stemning i Plejehjemmet. Jeg kan huske at der blev forklaret hvorfor Grønærten ikke var med i år, og at det i hvert fald ikke
var fordi i var uvenner. Der kunne jeg blandt publikum se smilene vælte frem. Og da han sagde at han ville spille en sang der mindede om Grønærten blev der helt stille. Tom startede med at
spille "Pjerrot sagde til månen" og pludselig kunne man høre en pige synge og ikke hvilken som helst pige, nej, jeg kunne genkende stemmen. Som surprice kom Grønærten ud på scenen, og alle
jublede. Hårene rejste sig på kroppen og det var bare skønt. Tom og Grønærten fyrede den af til et par sange og så var det slut for jer for denne gang.
Efter i var gået ned fra scenen, blev folk ved med at stå og synge, for det havde Tom sagt vi skulle. Vi blev ved og ved og ved, og den følelse var ubeskrivelig. At kunstneren forlader scenen
og publikummet bliver stående fordi de er blevet bedt om det, det er ikke noget der sker så tit. Og Tom, jeg kan skrive under på, at ingen forlod teltet før at Langelands sangen var blevet
spillet over højtalerne som du havde sagt.
|
|
Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg skal på Langeland og høre Tom igen!
Alt i alt, er Tom Duke Box Show bare noget der skal opleves. Det kan simpelthen ikke beskrives med ord. Det er noget helt specielt..."
De kærligste hilsner fra Nanna.
|
Centralgården, Rudkøbing, tirsdag før officiel åbning af Langelandsfestivalen 2010:
|
Tirsdag d. 27 juli 2010, Centralgården dagen før Langelandsfestival åbner officielt.
|
"Min datter Julie´s Farmor (min ex svigermor) ringer til mig kl 9.30 tirsdag og siger at jeg skal komme ned og høre Tom Duke Box og få mit livs bedste oplevelse på Langeland nede i byen, jeg
ligger i telt på familie cam, ved festivals pladsen. Jamen det gjorder jeg så. Tænkte at det ville der jo ikke ske noget ved.
Jeg finder ex svigermor og sidder sammen med dem og sludder lidt og jeg venter stadig spændt på hvem ham Tom Duke er for en... Så fantastisk kunne han da heller ikke være, som hun gav udtryk
for, men man skal jo blive overrasket en gang imellem. Og det blev jeg.
Jeg må indrømme at jeg ikke troede, at han kunne noget specielt ud over at synge, men jo det kan han. næsten ubeskriveligt, Jeg har aldrig mødt et menneske, som kunne være så nær og alligevel
stå flere meter fra en, hold op, hvor man føler at han "ser" os alle, bare det at mærke, at han virkelig "brænder" for at glæde andre mennesker med sit enorme humør og udstråling, sikken en
stemning. Og hvor er det bare super dejligt at han lytter til børnene, er der ikke mange voksne mennesker der gør mere!
Virkelig en super fantastisk oplevelse.
En mand man kan se kan lide at glæde andre og med hjertet på rette sted! Bestemt en god oplevelse, som alle burde prøve."
Venlig hilsen
Tina, en ny fan."
|
Døllefjelde-Musse Marked 30 april 2010:
"Hej Tom Duke-box hjemmeside læsere!
Her er lidt fra en herlig aften på Dølle.
Fredag aften d. 30-04 kl 22.00 gik vores alle sammen Tom Duke på scenen i Pupteltet på Døllefjelde
kræmmermarked.
Vi var mange der havde glædet os vildt, og vi blev ikke skuffet. Stemningen i teltet startede 1 times tid før
Tom kom på senen.
61 banden og B.Frem kæmpede om at være dem der kunne synge højest, stærkt fuldt af alle de andre i teltet. Da
endelig Tooom Duuke slog teltdugen fra kl 22:00 skal jeg lige sige der kom gang i løjerne. 61 banden lagde
stærkt ud lydmæssigt godt efterfulgt af Frem (skal dog siges at Frem kom fantastisk efter det senere). Den
stemning, der bare automatisk kommer til stede med det samme, får det hver gang til at risle koldt ned af
ryggen. Når først Tom begynder på sange som "Hey Jude", "Hvis din far gir dig lov", "Langebro", "Leaving on a
Jetplane", og ikke mindst "Fru Sauterne", så bliver alle bare draget til samsang uanset alder og køn. Og man
kan se, at Tom himself nyder hvert et sekund, lige som alle os andre. Folk der ikke kender hinanden, unge
som ældre, landevejsriddere, ja alle synger, danser og det hele flyder sammen til en stor fantastisk fest.
Personligt har jeg været til 6 sing-a-long-fester med Tom nu, og jeg tror aldrig jeg kan få nok af denne
ekstase. Tom Duke is on fire."
Med venlig hilsen
Lars Ødegaard
B.Frem Saks
|
Støtteaften for cancerramte børn Trykbar lørdag den 31 oktober 2009:
"Lørdag aften den 31. oktober var vi til en fed aften i TrykBar, Møntergade i København.
Aftenen var arrangeret for at støtte cancerramte børn. Min mand og jeg ankom sammen med 2 veninder kl. 18:00. Vi
blev modtaget af en masse smilende barpiger og rundt omkring de små borde sad en masse fremmede og hyggede sig. Vi
var meget spændte på hvad der skulle ske, da vi aldrig havde været til sådan en aften før. Da kl. var ca. 19 gik
Tom Duke op til mikrofonen og satte sig til rette på sin stol og sang en masse dejlige kærlighedssange, det var
pragtfuldt en rigtig skøn oplevelse, vi blev virkelig rørt i hjertet dette varede ca. en times tid så sluttede Tom
af med at alle skulle synge med på mester Jacob på alverdens sprog. Ren griner.
Efter en kort pause ankom Steen Molzen stand op komiker jeg skal love for at han fik gang i grinemusklerne. Han
underholdte ca. 30 minutter ind imellem kunne man mærke og høre at Steen også blev rørt oven i grineriet en helt
igennem fed oplevelse. Ind imellem alt dette underholdning skal vi ikke glemme barpigerne der flittigt drønede
rundt for at betjene kunderne, alle meget smittende med deres smil, efter Steens optræden kom en ny gæst nemlig
Lia en lille pige på 9 år der har kræft, hun hjalp Tom med at synge - først sang de jeg ved en lærkerede, fantastisk
og Tom skiftede fra kærlighedssange til børnesange sammen med Lia. De sang og pjattede sammen som et makkerpar der
aldrig har gjort andet det var dejligt smukt og sjovt på en gang. Da Lia var ved at være træt blev der en kort
pause, så vendte Tom stærkt tilbage på podiet denne gang som Tom Duke Box.
Vi fik udleveret et stor hæfte med alverdens sange, så var det bare om at vælge et nummer og råbe det højt, så Tom
hørte det og så gjaldede det der ud af og alle, absolut alle, sang og skrålede med det bedste de havde lært,
barpigerne dansede og spredte glæde med deres gode humør. Jeg tror vi blev underholdt endnu 1 times tid da en ny
gæst trådte frem på podiet det var Jan Johnsen formanden for Foreningen Cancerramte Børn der takkede Carsten og
personalet på Trykbar for deres store engagement i at hjælpe cancerramte børn.
Da vi så troede at aftenen var ved at være til ende brusede Tom Duke Box igen derud af 1 times tid mere på fuld knald.
Nu kunne vi ikke mere bare sidde stille og skråle med og nogle af os var nødt til at stå op og skråle med så vi
kunne danse på stedet samtidig.
Ved ca. 23:30 tiden sluttede underholdningen og jeg må sige at både jeg min mand og mine veninder blev enige om,
da vi gik fra Trykbar, at det havde været en helt igennem fuldendt aften. Underholdningen og serveringen var helt i
top og vi kunne ikke ønske os mere af en god aften i byen, og vi er alle klar til næste gang hvor vi vil stå på
spring så snart der bliver åbnet op for salg af billetter. Det er helt sikkert.
Til slut vil jeg sige tak til alle på Trykbar for en kanon aften!"
Mange hilsner
Annette Testrup
Albertslund
|
Langelandsfestival 2009:
"Åbningen af 2009 Langelandsfestival blev traditionsrigt foretaget af Tom Duke og den uundværlige Maria-Louise der
straks favnede alle de mange tusinde mennesker der var mødt op til den officielle åbning.
Jeres dejlige udstråling, glæde og varme greb os alle straks i jeres favn da i stemte i med "Langeland lever livet"
og uden jer begge var festivallen uden hjertet. I underholder og griber os alle med jeres lyse og varme sind - og
dine dejlige sange Tom får os alle til at glemme sorger og bekymringer for en stund fordi man bliver favnet og ført
bort i en helt speciel glædesrus som kun du/I kan gøre.
Festivalen blev også større for os i år som var frivillige hjælpere da du gav os en helt speciel oplevelse i back
stage teltet en kanon oplevelse hvor man oplevede nye hjælpere der målløse så til at vi alle stemte i da du stemte i
med "Langeland lever livet" og vi straks sprang op på bænkene og gyngede og sang med på din dejlige sang.
Din og Maria-Louise's tilstedeværelse gør enhver festlig lejlighed til en unik oplevelse og kan til enhver tid
anbefales. I skal opleves og man gribes straks og forføres af jeres optræden.
God vind fremover og vi ses helt sikkert til næste års Langelandsfestival og helst gerne før."
Knus fra Birgitte Palle, Falster
|
Finns Inn, Tåstrup lørdag den 30 maj 2009:
"En dejlig solskinsdag, lørdag den 30. maj 09, tog min datter Vibeke og jeg turen fra Hillerød til Tåstrup, hvor
Tom Duke og Grønærten/Maria-Louise skulle optræde på "Finn Inn" på Axeltorv.
Det var en dejlig oplevelse.
|
|
I to har en udstråling, som fanger med det samme.
Jeg får altid kuldegys når I starter med "Jeg ved en lærkerede". Det er så smukt, og I har med det samme indfanget
os alle.
Der var så hyggelig en stemning. Tom har sit publikum i sin hule hånd og Grønærten/Maria-Louise har, i de år, jeg
har fulgt jer, ændret sig så meget fra en lille, måske genert pige, til en smuk pige med det yndigste smil og en
stemme så skøn.
|
|
I er virkelig helt i TOP".
Tak for en skøn oplevelse.
Fra Edith Christiansen
|
Bakkehuset, Albertslund lørdag den 2 maj 2009:
|
|
"Jeg var afsted sammen med min far. Vi er 34 og 61 år.. (vores første koncert med dig)
Da vi kom var stemningen allerede godt igang.
Vi syntes begge at I meget hurtigt fik fat i publikum, elsker den måde du tar pis på os på, mellem dine sange :) og
grønærten hold da kæft en sangstemme, det var så de små hår rejste sig..
Ideen, med sanghæfterne er jo genial. Man sidder og råber og skriger for at du skal spille det nummer man gerne vil
hører.. så er der fandme fællessang på den fede måde.
Der er ingen tvivl om, at manden skal med til Tåstrup d 30. maj, for når man først har hørt jer engang bliver man
sgu helt afhængig.
Det er længe siden jeg har haft sådan en hyggelig og sjov aften, tak for det."
knus
Jannie
|
Støttearrangement "Trykbar" lørdag den 25 oktober 2008
"Lørdag den 25.10.08 var der gang i "Trykbar" på flere måder. Tom Duke havde endnu engang stablet et arrangement på
benene til fordel for Foreningen Cancerramte Børn, (Det er utroligt hvad den mand har af overskud og energi) i
samarbejde med Carsten, der ejer "Trykbar". Vi havde købt billetter á 150 kr./stk., hvor hele beløbet gik ubeskåret
til FCB. Hele barens omsætning denne aften, der startede kl. 18 og sluttede kl. 23 gik også til foreningen. MEN som
om dette ikke var nok, så arbejdede alle de super søde og ikke mindst friske barpiger gratis denne aften. Jeg synes,
det er utrolig flot gået fra alle sider.
"Trykbar" er et lille hyggeligt sted med god stemning - jeg vil tro, vi var omkring 40-45 mennesker. Aftenen startede
med, at Tom Duke spillede nogle stille og rolige "Syng-med-sange" i en lille times tid. Herefter kom der en lille sød
pige Lia, der netop var blevet udskrevet fra Kræftafdelingen på Rigshospitalet, og sang nogle sange for os sammen med
Tom Duke, bl.a. "Jeg ved en lærkerede". Det var imponerende og smukt, og det rørte mig dybt i mit hjerte, for dels
synes jeg, det var forfærdelig synd for Lia, at hun var blevet ramt af kræft, dels sang hun så sødt og smukt sammen
med Tom, at det ikke er til at beskrive. Tom fortalte også, hvad alle de indsamlede penge går til.
|
|
Vi havde selvfølgelig placeret os på første parket, for hvis der er noget, der er gang i, så er det "Tom Dukebox".
Bare den kontakt han har med sit publikum, der i dagens anledning var meget tæt og mere intimt end ellers.... Har
oplevet ham 3 gange på Langelandsfestivalen, hvor der jo virkelig er mange mennesker - det er altså imponerende - og
vi fik selvfølgelig "Langeland lever livet", og så kommer man jo nærmest tilbage til den skønne festival
igen :-)
Der blev sunget mange forskellige sange, som publikum var helt vilde med bla. Joanna med Kim Larsen, 12½ med Malurt,
Pride med U2, Himmelhunden, Så længe vi lever med John Mogensen.... Alle skønne syng-med-sange.
Yderligere kom der 2 gæstesolister Tina Jensen fra Lovetrain, der sang sammen med Tom Duke, og Lune Carlsen, som sang
Kim Larsen sange - Begge 2 super gode solister, som også kunne satte gang i det hele.
Hele "festen" sluttede med "Midt om natten" med Tom Duke, Tina Jensen og Lune Carlsen...
|
|
Og havde de ikke selv stoppet, ja, så sad vi der sgu nok stadig, for nej hvor var der gang i den med festlig fælles
sang, hvor der blev skrålet for fuld hals. Man kunne slet ikke lade være med at lade sig rive med.
Det samlede beløb til Foreningen Cancerramte børn blev så suverænt som 52.000 kr. - Tænk hvor mange kræftramte børn og
familier disse penge kan gøre noget godt for!
Der burde findes en pris til sådan en ildsjæl som Tom Duke, der ud over at underholde os alle med hans festlige
fællessange og hans altid smittende glade humør, også har overskud og kræfter til at hjælpe andre på blandt andet
ovenstående vis - Har man ikke oplevet Tom Duke tidligere - så er man virkelig gået glip af noget stort og
værdifuldt!!!"
Med de kærligste og glade hilsner!!
Vibeke Boel, Birkerød
|
Anmeldelse af koncert på Bellahøj Kræmmermarked 6. Sep 2008
|
|
"Endnu engang var det en kæmpe fornøjelse at høre og opleve Tom Duke Box live, Denne gang i selskab med den
yndefulde 11 årige Maria-Louise også kaldet "Grønærten", der ligesom Tom er synshandicappet.
Sammen lagde de ud med 4 sange, hvor flere af dem er at finde på deres Støtte CD som de solgte ved cenen, hvor
100% af indtægten gik til Blinde Børn i Afrika, Bla. Fremførte Grønærten "Kids in America" så godt at selv Frk.
Wilde ville ha været stolt.
Derefter foregik det på bedste Duke Box maner, som kun Tom kan det, han har en evne til at løfte en stemning og
puplikum som overrasker og glæder mig hver gang.
|
|
Folk, gamle som unge, danser, råber numre de vil høre, og synger taktfast med på de gamle klassikere, lige fra
"Himmelhunden" til "Pride" med U2, og ikke at forglemme "Langelandssangen" som denne aften fik teltet på Bellahøj
til at lyde som Langelandsfestivalen selv!
Han sluttede aftenen af med endnu et par numre sammen med "Grønærten" og efterlod puplikum med et stående bifald".
Skrevet af: Jonas Larsen
(Tom Duke kommentar: Denne her Jonas er Isabells kæreste – ja Den Isabell! jeg mødte da hun var 6 år og gjorde at
jeg skrev sangen)
|
Langelandsfestival 2008
En oplevelse for livet… det var stort!
|
|
"Det var ikke min første Langelandsfestival, men på en eller anden måde havde jeg aldrig hørt om Tom Duke-Box før
i år. Hvilket jeg i dag er ked af, for hold da op, hvor har han gjort en godt og stort indtryk på mig.
Hvis du endnu ikke har oplevet ham, så har du noget at glæde dig til og det kan kun gå for langsomt. :)
Nu skal i høre om mit første møde med denne fantastiske mand og hans lille Grønært.
Som det nok fremgår tydeligt var det på Langeland, og det var ikke noget tilfældigt sted, det var på Langelands
fantastiske festival, som jeg personlig holder rigtig meget af. Og det var heller ikke tilfældigt at Tom var på
Langeland i år, for som jeg kan forstå, har han været med helt fra starten af. Min familie og jeg havde besluttet
at vi ville blive på Langeland dagene op til festivalen pga. det gode vejr. Som mange af jer nok ved var uge 31
meget varm, så meget af tiden lå jeg bare i solen og slappede af. En af dagene før festivalen lå jeg og hørte radio,
og der hørte jeg et indslag med Tom og Grønærten, hvor de fortalte deres historie om hvordan de havde mødt hinanden,
og de snakkede om deres støtte cd, og Tom fortalte historien om sangen "Langeland lever livet"s oprindelse, og Tom og
Grønærten sang også "Langeland lever livet" og mærkelig nok, havde jeg aldrig hørt den sang før. Men Tom gav en lille
hentydning til at man måske kunne møde dem til åbningsshowet om onsdagen. Da åbningsshowet/festivalen gik i gang var
jeg oppe at se/høre showet og ganske rigtig kom Tom og Grønærten ind og gav den gas.
En helt ubeskrivelig god oplevelse - prøv det
Jeg så i programmet at de også skulle spille om torsdagen inde i et af teltene. Da jeg ved at min far elsker den
slags musik, og "fællessang" aftalte jeg med min far at han skulle med op og høre dem om torsdagen. Det blev torsdag
og kl. blev 12.30, jeg gik i god tid så jeg var sikker på en god plads. Min far var nede i byen og ville komme
kl. 13 hvor det skulle starte. Da kl. blev 13 startede Tom og Grønærten, og jeg sad stadig alene helt oppe foran,
men jeg glemte hurtig jeg var alene, for den stemning der bliver, når så mange mennesker synger og virkelig hygger
sig, er helt ubeskriveligt, og helt ærlig så var det, det fedeste jeg oplevede på hele festivalen, og de gav den
bare gas, det var så fedt at opleve.
|
|
Da det var slut fortalte Tom, at de også skulle spille dagen efter inde i "Valhalla", og da jeg gik ned mod mit telt blev jeg enig med mig selv om, at denne fede oplevelse skulle min far altså også have del i.(min far havde haft lidt problemer nede i byen, og tiden havde løbet fra ham) så da jeg kom ned til teltene og fandt min far, lovede han at vi skulle have en "far-datter-dag" om fredagen kl. 16.00. Da det blev fredag eftermiddag gik min far og jeg op til "Valhalla", og fik en god plads. Selvom "Valhalla" er et noget mindre telt end det jeg havde oplevet dagen forinden, var der en mindst lige så god stemning, men desværre når man hygger sig flyver tiden bare af sted, men i "Valhalla" fik jeg så muligheden for at købe støtte cdén, hvor der er 4 numre på, og den skulle jeg selvfølgelig have. Vi valgte så at køre hjem lørdag aften/nat, og selvom men godt kan føle at turen er lang om natten, når man er træt og udkørt efter en god festival, skal man bare sætte Tom Duke-box og Grønærten på fuld skrue, og speederen trykket helt i bund, så er man hjemme før man ved det.
Det var min lille historie om hvordan jeg mødte/oplevede Tom Duke-box og hans lille grønært for første gang.. og forhåbentlig ikke den sidste.
Tak for en stor musikoplevelse"
Mange sommerhilsner
Nete Karina Birkelund Pedersen
|
På Langeland 2008 med Tom Duke og Grønærten!
|
Foto: Henrik Munch
|
"Vi var for første gang i år på Langelandsfestivalen. Vi ankom om søndagen og havde nogle gode dage op til den
officielle åbning af festivalen onsdag.
Onsdag kl. 14.30 begyndte så det store show. Der var mange gode kunstner men det bedste var da Tom Duke og Grønærten
kom på scenen. Der blev bl.a. sunget Langeland lever livet.. Hurtig forstår man at for denne sanger betyder
festivalen meget. Tom havde i år lavet et vers til om bryster så der kom gang i indsamlingen til fordel for
forskningen i brystkræft. Hold da op en oplevelse. Der står man så med så mange mennesker omkring sig og alle var
glade og sang med på sangen. Det var hårrejsende at opleve at de to mennesker kan fylde så meget på scenen. Tom som
bare er så glad og smilende forstår virkelig at skabe en stemning. Grønærtens sang går lige i hjertet. Hun har en
stor stemme i den lille krop. Der står hun bare lige så stille og synger sine sange ud. Hvis det ikke gør indtryk på
folk er de godt følelseskolde.
Vi var solgt til Tom Duke og Grønærten. Så da de optrådte på Plejehjemmet torsdag sad vi der. Så fik vi Tom og
Grønærten for fuld udblæsning. Sanghæfterne kom rundt, og publikum valgte hvilken sange der skulle synges. Tom er
god til at fange numrene især fra børnene, og alle de rigtige numre der er med til at skabe den rette stemning. Tænk
engang om ikke showet endte med at Grønærten som er blind kravlende op på skulderen af Tom som også er blind. Et
bevis på at intet er umuligt for dem der vil. Da showet var slut og der blev sagt at de kom igen i Valhalla fredag
måtte vi bare hører dem igen.
Vi sad der en time før de skulle på. Vi sad på første række da de testede udstyret af. At opleve dem så intim som i
Valhalla er noget der bare skal opleves. Tom fortalte om deres indsamling til blinde børn i Afrika. Hvis man købte en
CD for sølle 100 kr. gik overskuddet fra salget til deres projekt. Så selvfølgelig købte vi en CD, kan man gøre andet.
Tom og Grønærten forstår at samle folk og få mennesker til at indse at selvom man har et handicap er livet bestemt
ikke slut. De er banebryder og hjælper andre mennesker som har det svært.
Lørdag nat kl. 01.00 kom Tom Duke og Grønærten på scenen for sidste gang på denne festival og sang Langeland lever
livet. Der står man så og føler sig så lille og blev meget blød om hjertet over, nu var det slut. Søndag gik turen
hjem til Sjælland igen. Tænk engang på vej ud af pladsen bliver der spillet Langeland lever livet på festival
radioen. Det var ikke en afsked men et gensyn til Langelandsfestival med Tom Duke og Grønærten!"
Skrevet af Katja Hjelmqvist, Ballerup.
|
Samsø festival 2008:
|
Da Bette Bo lettede
Foto: Benny Rähr
|
"Det var med en vis spænding, at vi Tom Duke fans imødeså hans første optræden på Danmarks Hyggeligste
Festival på Samsø i uge 29. Rammerne i Bette Bo – en slags nybygger-bjælkehytte - var perfekte til Toms
show, og vi var spændte på, om der ville dukke folk nok op til at skabe den stemning, som gør Tom til en
unik oplevelse. Og det gjorde der!
Trods gentagne strømudfald i begyndelsen var publikum på mærkerne fra start, og i løbet af ganske kort tid
genlød Bette Bo af højtskrålende, glade publikummer. De, der aldrig før havde set Tom før, lærte hurtigt "reglerne"
og fik sig en oplevelse, de sent glemmer – og vi andre…?
Ja, jeg har igennem årene oplevet Tom i mange forskellige sammenhænge, med og uden Grønærten, men jeg tror
aldrig, jeg har oplevet ham så tændt, som den aften på Samsø. Tom leverede så meget af sig selv, at "fanklubben"
bagefter var enige om, at han aldrig har været bedre. Der var nærkontakt af 1. grad, og det var, som om han og
publikum gik op i en højere enhed – og vi havde gensidigt svært ved at slippe hinanden mod slutningen, der
(heldigvis) trak ud, og det bare fortsatte i en dejlig uendelighed med "Åhhh Manana, håber I får i morgen med…"
Og det håber jeg, at alle gjorde – og at vi får Tom med igen til næste år på Samsø festivalen."
Dorthe Liljensøe
Journalist og Tom Duke fan
|
Tåstrup Hovedgade "Finns Inn" 2008:
"Lørdag den 31/5-2008 startede som så mange andre lørdage og jeg havde forskellige små ærinder jeg skulle have ordnet.
Derfor tog jeg til Hovedgaden i Taastrup og da jeg skulle parkere bilen gik det op for mig, at der var byfest i Taastrup
lige netop denne lørdag. Jeg kom tilfældigt forbi "Finn Inn" på Axel Torv og hvem sad så lige der? – det gjorde Tom sørme
og så kunne jeg godt glemme alt om dagens øvrige ærinder.
De næste 3 timer blev jeg fuldstændig opslugt af den fantastiske stemning, der altid er til Tom Duke Box's shows. Jeg var
der jo alene, så til at starte med blev der kun vippet lidt med foden og klappet med i takt – men inden længe stod jeg og
skrålede med til alle de gode numre, som man efterhånden kender så godt. Det var super fedt og endnu engang blev jeg
vildt benovet, over den skønne grønært Maria-Louise. Hun synger jo som en drøm.
Måtte selvfølgelig eje en af Jeres støtte cd'ere og den er blevet et kæmpe hit herhjemme. Så selvom den "kun" indeholder
4 numre, ja så har den kørt på repeat i vores bil lige siden. Min søn på 5½ år er vild med den og kan snart alle numrene
uden ad.
Så tak for en fantastisk oplevelse med masser af sol og god musik."
Katja og Magnus
|
Døllefjelde Mussemarked 2008:
"Ingen Duke - intet Dølle
Tom Duke havde bragt både gode og dårlige overraskelser med til Døllefjelde Musse i år.
Igen i år tryllebandt han et propfyldt telt, men det hele startede allerede for 3 måneder siden…. Som vaske ægte Tom Duke
fans er vi (61-banden) jævnligt forbi Tom Dukes hjemmeside, for at se hvor han spiller næste gang. Det samme gjorde vi
for 3 måneder siden bare for lige at tjekke om Dølle-arrangørerne nu også havde husket at hyre ham til Dølle 2008. Men
her kom så den negative overraskelse. Til vores store fortrydelse og ærgrelse kunne vi konstatere, at Tom Duke "kun" skulle
spille 3 timer i år mod de sædvanlige 4 timer. Vi i 61-banden har altid været af den mening, at 4 timer var liiiiige i
underkanten, så 3 timer med Tom Duke lød fortvivlende lidt. Det skulle dog vise sig at blive 3 helt uforglemmelige timer…..
Som det sig hør og bør, mødte 61-banden op til fællessang et par timer i forvejen for at sikre os gode pladser. En del af
banden var arbejdsramt helt indtil selve showet, så der skulle tilmed holdes pladser. En svær mission, da der altid er kamp
om pladserne. Til vores store forskrækkelse var alle pladser allerede optaget! To timer før showstart! På rigtig
krejler-manér (dvs. over en stor kande øl og et par krejler-håndslag) fik vi forhandlet os frem til det forreste bord, helt
oppe ved scenen – position 1A, og festen kunne begynde.
Da klokken nærmede sig 22 var banden endelig samlet og provianteringen klaret. Akkurat lige i tid til at aftenens stjerne
entrede teltet – og koret kunne bryde løs. 61-61-61-61…! Et helt års forventningsfyldt venten kom til udtryk nu. Aldrig har
vi råbt højere for at få Tom Duke til at starte med nummer 61 (fru Sauterne). Og Tom hørte os! Det ved vi, fordi han startede
med at sige: "ja, det tænkte jeg nok…" med reference til vores "61"-kor J Hvorefter han siger "og derfor har jeg taget en
lille overraskelse med til 61-banden". Wow, det var stort, men det skulle vise sig at blive endnu større. Tom havde nemlig
taget Grønærten med til at synge Fru Sauterne og ALDRIG har den sang været sunget så smukt. Vi tabte måde næse og mund og
stod med en klump i halsen og nød hver eneste lille perfekte strofe. Det var en super overraskelse, som vi nok aldrig glemmer.
Herefter fortsatte Tom Duke – til tider yndigt akkompagneret af Grønærten – på samme stilsikre måde 3 timer i træk. Det er
imponerende hvordan den mand kan få teltet til at gynge og folk op på både stole og borde. Man oplever ikke samme
fantastiske, festlige stemning noget sted i Danmark. Det skyldes sikkert, at vi har Danmarks bedste entertainer til at
spille og synge for, som meget fortjent har fået sin egen fan-side på facebook.
Vi siger mange tak for en kæmpe oplevelse og har allerede begyndt count-down til næste års Døllefjelde Musse Marked."
På vegne af 61-banden
Simon og Kenneth
|
Døllefjelde Markedet 2008
"Endnu en forrygende aften i selskab med Tom Duke - her går man ikke forgæves uanset vind, vejr, humør eller sågar
høj som lav indtagelse af alkohol! Aftenen startede som sædvanlig med en øredøvende velkomst fra forreste bord, din
trofaste "61-bande", der hvert år sidder flere timer, før du går på scenen, for at være sikker på at kunne besætte
forreste bord - og dermed retten til at få flest ønsker opfyldt!! Og nummer 61 klingede i år akkurat lige så smukt
som de foregående år, og der var ikke et øje tørt og ikke en arm uden gåsehud!!!
Selvom du varslede en sygdomsramt stemme og på forhånd undskyldte din indsats, kan vi kun sige: Du gjorde det igen!
Vi var endnu engang vidende til den mest intense stemning og det mest medlevende telt.
En bonus til os alle var den store fornøjelse at opleve Grønærten. Sikken en fantastisk stemme. Sikken en skøn pige.
Hvor er hun ganske enkelt bare helt imponerende! Jeg kan godt forstå, at selveste Kim Wilde var vild med Grønærtens
udlægning af selv sammt Wilde's "Kids in America!". Fantastisk flot!!
Og jeg ved, at de trofaste drenge fra 61-banden vil give mig ret i (min lillebror er nemlig en af bandemedlemmerne!),
at de var temmelig meget benovede over, at Grønærten startede festen med deres nummer 61, Kim Larsens: "Fru Sauterne".
Ellere rettere: Tom Dukes Fru Sauterne. For ham der Kim, han kan vist ikke få et lige så medlevende publikum!!!
Og så er det måske meget nærliggende at forske lidt i det der Duke-begreb. Jeg troede jo egentlig, at Tom hed Juke Box,
pga. koncepten om selv at vælge et nummer. Men det er jo Duke - med D. Og det er jo en helt anden sag. Duke, der betyder
hertug, er jo historisk set den højeste rangering lige under kongen eller dronningen. Og det passer da ganske enkelt
forrygende. For Tom; du er en klasse for dig selv: Unik, ja, simpelthen en levende legende. Oplever man dig først én
gang, må man opleve dig igen og igen og igen.
Min mand og jeg glæder os allerede til næste år, hvor vi igen vil stå klar i forreste geled og skråle os hæse!! Og så
ser vi frem til, at vores 3 dejlige drenge bliver store nok til at komme med på Langelandsfestivalen, for så skal vi
absolut opleve dig dér også.
Tak for en fantastisk koncert til aller bedste karakter! Og en særlig varm tak til Grønærten, der rørte os så
dybt".
De bedste hilsner
Janne Hansen, Sakskøbing
|
Tom Duke's og Grønærten's optræden på Langelandsfestivalen 2007
"Heej Tom
Jeg er en fyr på 16 år som bor på Lolland, i en lille by ved navn Sakskøbing.
Langelandsfestivalen 2007 var det første gang jeg hørte Tom Duke Box og Grønærten, men trods det var den
første gang blev jeg så vild efter at høre mere at jeg ikke kun så og hørte ham optræde den ene gang men helt
op til 3 gange. 2 af gangene på plejehjemmet, og den ene gang oppe i Rudkøbing by.
Når jeg hører Jer spille og synge, rører det mig dybt inderst inde. Den måde i kan feste og fyre den af på en
scene! Jeg kan ikke skjule at de gange jeg så jer optræde måtte jeg fælde en tåre. Da vi var oppe i byen for at
høre jer, var der en masse folk, unge som gamle, og alle sang med på sangene og stemningen var super god, det var
netop det der gjorde at jeg måtte fælde en tåre der.
Da turen så kom til at i skulle optræde på Plejehjemmet tænkte jeg "dette må jeg ikke gå glip af", så mine venner
og jeg skyndte os frem til teltet i god tid for at komme forrest! Bare i tiden frem til at i skulle på scenen var
stemning kanon, da i så trådte på scenen føltes det som hele teltet lettede, helt sikkert den fedeste oplevelser
jeg har fået ever! At få folk til at synge med var intet problem, det var bare at sænke lydniveauet på guitaren
og folk sang højt, det er fedt for os folk som lytter, men hold da op hvor må det være kanon ubeskriveligt for
jer at stå deroppe!
Når jeg har muligheden for at høre jer spille vil jeg straks skaffe billetter og en god plads, for når i spiller
kan jeg slappe helt af, dog kan jeg stadig synge med og hoppe, men jeg er nærmest i en helt anden verden! Det er
vidunderligt!
Denne oplevelse jeg har fået mig i år på Langelandsfestivalen, er nok den bedste oplevelse jeg nogensinde har haft
og muligvis vil have resten af mit liv. Jeg vil resten af mine dages ende møde op på Langeland til
Langelandsfestival, ikke mindst for at hygge mig, men især for at høre dig!
Håber du vil fortsætte med at optræde på festivalen MEGET LÆNGE endnu".
De Kærligste Hilsner
Skov
4990 Sakskøbing
|
Furesøbadet den 14 juli 2007:
"Hej Tom.
Jeg vil gerne sige tak for endnu en super Hygge-aften ved Furesøen. Som altid, uanset hvor i landet du er, formår
du at få publikum revet med ind i din glade, sjove og dejlige verden. Og min overraskelse var særlig stor, da jeg
så du havde Maria-Louise med. Og endnu større blev den da showet startede, og Grønærten(Maria-Louise) Begyndte at
synge. En så stor stemme, er gemt i den dejlige pige. Det varmer ens hjerte, og giver tårer i voksne mænds øjne, at
se og høre jer på scenen. Tom du viser mig, og alle andre hvor stort et hjerte du besidder. Du tager en pige på
nu 10 år med på scenen, og hun er også blind. Du viser os andre at fordi man er et barn der ikke kan se, kan man
sagtens få glæde af livet. Jeg kan ikke lade være med at tænke på hvor mange børn i Danmark, Både med og uden handicap
og sygdomme, du glæder hver dag med dine sange og musik. Men jeg er sikker på at det er mange flere end vi alle går
og tror. Jeg håber du bliver ved så længe du kan Tom, for man kan se det ligemeget hvor i landet du er.
Vi ses på Bellahøj."
Mange Venlige Varme Hilsner
Til jer Begge
Dennis
|
Publikumsanmeldelse, Ølstykke Kræmmermarked den 8 juni 2007:
"Fredag aften skulle Tom Duke Box spille på ølstykke kræmmermarked, jeg og min veninde, som også er helt
pjattet med Tom, tog afsted med kæmpe forventninger.
Tom Duke gik på kl. 19, når vi så os omkring i teltet, blev vi lidt overrasket over det lille fremmøde og
forventningerne dalede til minimum.
Det startede også lidt stille, men vi fandt hurtigt ud af, at vi bare skulle glemme generthed og være lidt
med og pludselig, var der en super fed stemning, " numrene" røg gennem luften og vi kom næsten op at
toppes :-) om hvilke numre vi skulle høre.
Tom Duke var som sædvanlig et stort smil og virkede totalt oplagt, da stemningen var helt i top, skulle det
hele pludselig stoppe, fordi Maria-Louise skulle på, jeg havde aldrig hørt hende før og blev nok en smule
ærgelig over at hun skulle bruge af den dyrbare tid.
Hold da op en god overraskelse, ikke nok med hun ser super dejlig ud, hun synger også som en lille engel, det
var så hårene rejste sig på armene og tårende stod og pressede på, det ene øjeblik sang hun stille og smukt, det
andet øjeblik sang hun totalt igennem og hele teltet rystede. På fem minutter var der gået to timer, klokken var
21 og Tom og Maria-Louise takkede af, Øv det var slut for denne gang.
Tusind tak Tom Duke-Box og Maria-Louise fordi i gør livet en hel del mere fantastisk, jeg glæder mig allerede til
jeg igen får mulighed for at 'være sammen med jer'"
Mange hilsner fra Charlotte
|
Døllefjelle mussemarked 2007:
"Her sender vi dig lige en anmeldelse af vores oplevelser i tiden op til og under dit show på Døllefjelde
markedet d. 5. maj 2007:
"The Duke of Dølle"
Endnu en gang blev det lørdag på Døllefjelde Musse Heste og Krammermarked. Arbejdet på markedet
sluttede kl 18, så nu skulle det gå stærkt. Vi mødtes 5 gutter og skyndte os over i Markedskroen
og fik den velkendte Markeds-Snitzel. Derefter gik det i rask trav over til Pubben hvor Tom Duke-Box
skulle spille kl 21. Vi sad på vores pladser kl 19:00 og kunne nu tælle ned til kl 21 hvor Tom Duke
kom på scenen.
Da vi ankom til pubben var der 2 ældre herre som spillede noget western calypso musik. Ikke at de
spillede særlig godt, men de spillede højt. Men vi fik hentet de første par kander øl, alt i mens vi
prøvede at nyde tonerne til "Stop den lille Kænguro" i en Calypso udgave, som aldrig er blevet spillet
før og forhåbenlig aldrig bliver det igen.
Vi kiggede på uret og så at klokken nu var blevet 20:00 og de 2 spillende gøglere var begyndt og pakke
deres habengut ned. Samtidig fik vi kigget ud af teltets vindue og så at Tom Duke bilen bliver kørt op
på siden og han steg ud. "Nu begynder det snart" tænkte vi ængsteligt.
Vi hentede straks nye forsyninger mens tid var og så gladeligt til da lydmanden Kasper begyndte at pakke
Toms udstyr ud.
Flere var nu begyndt og komme til i teltet og der var næsten fyldt. Også resten af "61-Banden" kom til. Vi
er nu alle samlet og aftalte at vi skulle høre sang nr. 61, mindst 4 gange i aften!
Man kunne også se at der var flere andre fraktioner, som var begyndt og komme ind i teltet.
Sakskøbing-drengene var kommet. De havde taget deres faste pladser ca i midten af teltet, og man kunne nu
mærke stemningen stige.
Da klokken var et par minutter over 21 kom Spille Tom ind i teltet og så startede koret: "61 - 61 -61 - 61 - 61 - 61" og
da Tom så kommer med de bevingede ord om "at vi hellere må spille sang nr 61, Fru Sauterne, for at
få "61-banden" ned på jorden igen", er det næsten som om at man kneb en tåre - for den sang bliver ikke
spillet smukkere end når Tom Duke-box spiller den (med os alle som kæmpe kor).
Fra første sang var stemningen i top. Tom Duke var i super form igen i år og fik hurtigt alle med. Hele teltet
gyngede og den nærmest faretruende høje decibel fra et medlevende publikum fik teltdugen til at blaffre.
Der var folk stående på borde og på bænke. Dansende par omkring i teltet på små improviserede dansegulve. Alle
var i højt humør, som var med til at gøre aftens show helt specielt.
Hele 61 banden takker for at vi startede hvert eneste sæt med sang nr 61. Du gjorde et super stykke arbejde, Tom, og
vi glæder os meget til at se dig igen på Døllefjelde Musse markedet næste år i Pubben lørdag aften kl 21-01..."
Simon og Kenneth
-for hele 61-banden
|
Koncert på Trykbar 2007:
"Lørdag den 17. februar 2007 gav Tom Duke-Box koncert på Trykbar i Møntergade i forbindelse med
barens 2 års fødselsdag. Baren, der ligger et godt stenkast fra Kongens Nytorv, har kun plads til
omkring 60 gæster, så koncerten blev meget intim, hvilket den dygtige performer forstod at få det
maksimale ud af.
"Lad mig sige det, som det er: Jeg havnede faktisk på Trykbar ved et tilfælde, men dit gode
humør, og den stemning, du skabte, var ikke til at tage fejl af".
Tom Duke-Box er blind, men han har fået lavet nogle sanghæfter, og så er han ypperlig, både på guitar
og på vokal. Nå, konceptet går ud på, at folk bladrer i hæfterne og råber numrene på nogle af
de 125 sange , som Tom Duke-Box kan. Den hatteklædte kunstner kan både alle sangteksterne og deres
rækefølge, hvilket jo i sig selv er pænt imponerende. At Han så samtidig er en fantastisk
performer, der virkelig forstår at skabe stemning omkring sig med sjove bemærkninger, godt humør og
inddragelse af publikum, ja, så er det svært ikke at lade sig imponere.
Lydmand Kasper delte sanghæfter ud, hvorefter folk råbte et af de 125 numre. Og så gav Tom den
ellers gas på guitaren.
Bevæbnet med en høj hat og en guitar lagde Tom ud med at synge en skåle-sang, og er der noget, der kan
få den danske ungdom og på mærkerne, så er det, når der kommer noget i løgnhalsen.
Et af aftenens første numre var 'Living next door to Alice', hvor folk glædeligt skrålede med
på "Alice, who the fuck is Alice". Flere gange i løbet af sangen stoppede Tom med at synge, hvorefter
han opfordrede Trykbars gæster til at rejse sig op og synge med, inden han fortsatte. Folk ofrede
sig 100%, og Tom Duke-Box storsmilede på scenen.
Gæsternes lyst til at synge med var intakt i løbet af hele aftenen, og selv
om "må man tag huuuuuuunde med sig ind i himlen" ikke blev sunget helt rent af alle, nikkede musikeren
anerkendende.
Aftenens sidste sang var 'Whiskey in the jar', hvor Tom stædigt gentog omkvædet gang på gang, mens Trykbars
gæster skrålede med det bedste de havde lært. Det var som om, hverken Tom eller de øvrigt tilstedeværende
havde lyst til at bryde den magiske boble af energi, der i løbet af de seneste par timer var blevet skabt i
lokalet. 'There's whiskey in the jar' sang Tom Duke-Box endelig for sidste gang og satte dermed punktum for
en herlig aften.
Det var sgu en stor oplevelse!"
Skrevet af Taus Bøytler
|
Langelandsfestivalen 2006:
"Hej Tom
Tak for en uforglemmelig koncert på Langelandsfestivalen 2006. Det var ikke min første festival,
men det var første gang, jeg fik hørt dig live. Jeg må sandelig sige der var fuld valuta for pengene,
det var ubestridt den bedste koncert på hele festivalen.
Det bedste ved dit show var dog næsten åbningen, hvor du får denne her lille pige (jeg har glemt hendes navn),
til at åbne med "Langeland Lever Livet".
Men jeg må i det hele taget sige, at hele din koncert står som noget særligt for mig.
I dit program var der 125 sange vi som publikum frit kunne vælge imellem, og du havde forbløffende styr på
dem alle. Det er utroligt hvilken stemning en mand og hans guitar kan skabe.
Som Keld Heick så sandt sagde i præsentationen, du er Mister Langeland.
Det er tydeligt for alle, at Langeland betyder noget særligt for dig, men det er ligeså tydeligt, at du
betyder noget særligt for Langeland.
Jeg kan kun opfordre alle til at møde op næste år, hvor vi forhåbentlig ses igen."
Skrevet af: Christian Lund
(Tom Duke tilføjelse: pigen jeg havde med hedder Maria-Louise)
|
Langeland, Centralgaarden tirsdag før festivalen 2006:
"Et feststemt publikum i Centralgaarden blev underholdt i særklasse af en yderst veltrimmet og
veloplagt Tom Duke Box.
Det vil sige, ordet 'underholdt' er nærmest ikke dækkende. -Man ser og hører ikke kun Tom Duke,
man oplever og man mærker Tom Duke – Tom Duke når ud til publikum, stjæler vores fulde opmærksomhed,
holder den i et jerngreb, og giver os ligesom lidt mere end musikken. Han giver os lidt af sig selv – han
har budskaber der må ud. Dette leveres med livsglæde og spas kombineret med folkelig munterhed og charme.
Det største i centralgaarden den dag var showets start og afslutning. En miniudgave af Tom Duke alias Maria-Louise
tog pusten fra hver en gæst. Amazing Maria-Louise sang fantastisk, hun så dejlig ud, hun begejstrede. Et umage
par – som gav en del af publikum en tåre eller to i øjenkrogen. Tak til Tom og Maria-Louise for en unik
oplevelse!
En stor ros til Kasper. Det er dejlig at opleve, hvordan han med kærlighed tager hånd om tingene, han er en god
fyr!"
Skrevet af Bettina Ørsnes Andersen.
|
Furresøbad Farum-Værløse 2006
"Hej Tom
Jeg vil da hellere end gerne sende dig en lille publikums anmeldelse, ikke at jeg tror du
kan bruge den til meget da jeg egentligt ikke lige kan se hvordan håndværket skulle kunne
gøres meget bedre.
Vi taler om Furresøbad Farum-Værløse 8/7 2006 arrangementet.
Først stor ros til din lydmand, uden at jeg på nogen måde ellers skal illudere at kende
noget til det fag.
Guitaren gik tydelig gennem elektronikken og man fornemmede næsten den sjæl og dynamik
Martin guitaren har, dette såvel når den fik en ordentlig øretæve som når de enkelte
strenge blev knipset mere følsomt.
Vokalen, såvel vel tale som akkompagneret sang, gik tydeligt og letforståeligt i gennem,
måske med en anelse for meget rum-effekt ind i mellem.
Det samlede lydbillede bar præg af stor professionalisme, anlægget forekom veldimensioneret
til opgaven og der var så godt som ingen mislyde.
(og mig bekendt, er det faktisk ret svært at blæse sådan noget akustisk noget ordentligt op).
Det var da godt nok utroligt som du kan hoppe rundt i det betragtelige repertoire, godt gået
og sjovt koncept.
Ingen tvivl om at du kan dit håndværk, om end sværhedsgraden du generelt viser måske ikke er
den højeste, hele showet bærer præg af stor rutine og musikalitet.
Jeg fandt blandingen mellem tale, med imponerende underholdende 2vejs kommunikation, og musik
ganske passende.
Sjældent har jeg oplevet et så engageret publikum.
Hvis man kan kalde det en koncert eller forestilling, så var publikum en integreret del af
aktørerne.
Det forunderlige var, at det lykkedes dig at nå ud til alle tilstedeværende i alle aldersgrupper,
ikke kun i dedikerede numre, men sådan over en bred kam.
* Børnene skrålede af hjertens glæde mens de klappede i deres små hænder, og hoppede op og ned
på bænkene.
* Teenagerne som jo ellers plejer at kunne have nok i sig selv i selskab med "voksne", var ud over
at deltage aktivt i såvel kommunikation som sang, faktisk rigtigt positivt bidragende til den gode
stemning.
* Dem der var flest af var de unge på 40 og de kørte jo bare med klatten, vi taler jo om al
favoritmusikken, alle de numre der giver alle de gode minder (og så blev der kysset efterhånden
som de forskellige blev ramt).
* Der var også et par ældre damer, de havde det øjensynligt pragtfuldt der på første parket, der
blev grinet, sunget og skålet mens de gamle kroppe blev vugget i takt med musikken.
Jukeboks konceptet er rigtigt sjovt og medvirker i sandhed til den gode stemning publikum i mellem,
håndværket er i orden, teknikken fungerer som den skal og du magter virkelig at komme ud over
scenen, svært at forlange meget mere!
Skulle jeg endelig komme lidt malurt i bægret kunne det måske være, såvel nogle af sangene som din
Martin guitar, kunne måske fortjene lidt mere nuancerede guitararrangementer.
Endelig ville jeg måske personligt lige vende tanken en ekstra gang, inden jeg ganske vist berettiget
lavede grin med landets hulemand af en venstre-statsminister, midt i venstreland, betalt af en totalt
venstre-styret venstre-kommune (tvangsgift med en anden venstre-styret venstre-kommune, hvor
venstre-politikken gik helt i hat og briller)."
Med venlig hilsen
Per Randløv
|
Døllefjelde Marked 2006
"Allerede 1 time før Tom Duke skal spille, begynder der at komme folk i "pubben", spændingen
stiger så småt, og da lydmanden Flemming begynder at sætte alt grejet op, er det til taktfaste
klapsalver fra publikum, Flemming drister sig til at spørge herre bordet tættest ved scenen,
om vi i det hele taget ved hvem det er vi skal hører. Bare rolig Flemming, det havde vi, sammen
med resten af teltet styr på. Da kl. bliver 21 og Tom Duke går på scenen er det til en fantastisk
velkomst fra publikum, stemningen er helt i top fra starten, og forbliver det under resten af
aftenen, selv længe efter koncerten er slut, står publikum stadig og synger, og håber på at
Tom Duke kommer ind til et sidste ekstra nummer. Det er imponerende, hvordan Tom Duke formår
at holde gang i folk hele tiden, med sin fantastiske stemme, der blev i 4 timer sunget og
danset på borde og bænke, og ALLE var i festligt humørt.
Specielt da nr. 61 bliver spillet, er vi nogle stykker der lige giver den en tand ekstra.
Fru Sauterne er ikke hørt smukkere end når Tom Duke spiller den, og man kan være sikker på
at til næste års Døllefjellde Marked, vil vi atter en gang være foran scenen og ønske nr. 61
igen og igen og igen.
Tak for en fantatisk aften Tom, Glæder mig allerede til næste gang"
God Sommer
Simon Hansen
|
Langelandsfestivalen 2005
"Hej Tom(:
Så fandt jeg endelig din hjemmeside, så jeg nu igen kan maile med dig.
Ja, jeg må sige at det var rigtig dejligt lige at hilse på dig til festivalen, og især også at se dine
koncerter igen! mottoet på festisvalen hedder "Alle er glade" Men der hvor man ser folk er gladest er
når du spiller, alle synger med, danser og smiler. Ronan Keating og Brian McFadden kunne ikke have gjort
det bedre! Og det mener jeg ! Dine koncerter bringer virkelig liv til festivalen.
Hmm... ja nu har jeg så hørt Søren Poppes nye sang til festiavalen.. men altså, hvem kan synge med på den!?
og hvem gider overhovedet at lære den udenad, når vi har "langeland lever livet"? Poppes sang vil da aldrig
nå til tops som din sang om langeland er! Det er lidt ligesom at ingen kan erstatte Elvis.
ja, det er Anne, Stine og jeg blevet enige om!"
Mange kærlige hilsner Louise
|
Vig Festival 2005
"Sidste års stride regnvejr var i år erstattet af stor sol fra himmelhundens blå himmel,
og med Tom Duke til at lede publikum på rette spor ved indgangen, var grundlaget for succes
ligesom lagt.
Alle i det danske festivalliv kender efterhånden Tom Duke Box. Manden på barstolen med den
karismatiske udstråling spiller velkendte melodier, der oser af glæde, sommer og feel good!
Fra første festivalfløjt gav Tom den gas, og de trofaste tilhængere fik endda lokket ham til
at spille "Langeland lever livet"......På Vigfestivalen!!....
Senere samme aften var Tom Duke blevet sat på en næsten urimelig opgave: at samle publikum en
halv time efter Kim Larsen havde åbnet sit gab på store scene. Alligevel dukkede en del mennesker
op i Hønsehuset, og som Tom Duke selv udtrykte det: Fedt! Jeg håber dog, at alle til næste år får
mulighed for at nyde Tom Duke uden at gå glip af noget på store scene.
Publikum, som på sædvanligvis var i mange aldersgrupper, tog rigtig godt imod Tom Duke. Han kvitterede
ved at fyre den af på mesterlig vis med et mix af diverse klassikere. Konceptet Duke Box er intet mindre
en genialt. Giv den mand en guitar, og han kan underholde hvem som helst, hvor som helst!
Om det er Toms gode humør der smitter af på de fremmødte fans eller om det er omvendt, finder jeg aldrig
ud af, men det er også godt det samme :)
Jeg håber, at de af jer som hørte Tom Duke investerede i den nye børnecd "Syng dig munter", ellers kan I
nok nå det endnu.
En flot koncert i Vig, og en god start på festivalen."
På genhør fra Bettina
|
Døllefjelde 2005
"Dølle igen - Tom Duke igen....
Næsten 1 år er gået siden sidste Døllefjeldemarked. Og det betyder for os ligeså lang tid siden vi sidst
hørte Tom Duke for fulde udblæsning!! Vi havde glædet os lige siden sidst til igen at optræde på slap
line sammen med Tom, for det må man jo sige.. Alle synger og skråler så godt de ka'og prøver at
følge tempoet....Men hvad vi ikke vidste, og nok alligevel burde have vidst - man kommer IKKE for sent
til denne forestilling!!! Hele Pubben, som teltet på Dølle hedder, var propfyldt med skrålende mennesker,
hvilket betød ingen ledige pladser. Lidt efter lidt trådte folk af på naturens vegne, så det lykkes dog
alligevel at få nogle pladser. Det er 3 år at Tom Duke spiller på Dølle . Vi har været med alle år, og
det kan tydelig ses at teltet blir'mindre og mindre!! En opfordring til arrangørerne på Dølle - større
telt næste år...VI kvinder var dog i mindretal i år... vi måtte opgive at råbe nummeret på vores ynglings
numre......men pyt når stemningen er som den var i år så betyder det intet...
Tror virkelig at hvis Tom var en rigtig dukebox - så havde han spillet til den lyse mogen, for vi VILLE
høre mere og mere og der er jo nu igen 1 år til Dølle...ØV Måske vi dukker op på een af festivallerne...
Stor tak for en festlig aften......"
hilsen Annielle Melanie Jette og Jens-Johan
|
Basement bar fredag den 26. November 2004
"Strisserne kom før vi ventede dem!!!, ja det gjorde de faktisk også.
Der blev virkelig gået til den fredag aften, da Tom spillede på Basement bar i
København, og der var så meget gang i den, at strisserne kom og spurgte, om det
ikke var muligt at skrue lidt ned. Festen startede faktisk allerede da Tom og
Flemming trådte ind ad døren en lille times tid før Tom skulle spille. Lige så
snart de blev set i døren, begyndte publikum at synge Tom's skåle sang, - og så
var festen startet!
Da Tom begyndte at spille, var der fyldt med glade og forventningsfulde
publikummer, og Tom levede til fulde op til vores forventninger. Der gik nemlig
ikke mange numre førend publikum begyndte at danse på borde og stole, imens der
blive sunget med på sangene i vilden sky. Alt i alt en aften, som jeg ved,
mange af dem der var til stede på Basement bar, sent vil glemme".
Basements hjemmeside: www.basementbar.dk
Skrevet af: Claus Nielsen
|
Seros i Herlev den 17 September:
"Som sædvanlig var der god stemning og en masse forventningsfulde mennesker der ventede
spændt på at Tom Duke skulle komme på scenen og optræde med folks musikønsker.
Seros ved Herlev Station var stedet og datoen var 17 September.
Der var helt fyldt op og flere var allerede klar med Deres ønsker fra Toms
sangønskebog fra da han kom mod scenen.. Og det mest fantastiske er at han
kunne huske flere hundrede sange bare ved et simpelt nummer bliver råbt op.
Der blev sunget i vilden sky da guitaren begyndte at spille folks ønsker og
Toms fantastiske gennemtrængende stemme fyldte hele Seros og glæden strømmede
gennem rummet og fik flere til at bevæge sig ud på dansegulvet.
Glæder mig til at se dig spille næste gang, det er altid en fornøjelse"
Mange hilsner Sophie
-En stor Tom Duke fan
|
Valhalla Fredag, Langelandsfestivalen 2004
"Valhalla er et hyggeligt sted med rigtig kro atmosfære-stemning!
Rigtig hyggeligt sted. men stemningen og stedet bliver endnu hyggeligere da mester
Langeland alias Tom Duke-Box går på scenen!
Han kan, som altid, får teltet til at løfte sig fra Langelands jord! Han kom
bare lidt hele tiden. Det har man jo lov til! Han spillede publikums ønsker, og
fik rigtig skålet. Så lige pludselig i teltet får vi alle en surprise! Maja
Iven Ulstrup bliver kaldt op på scenen for at synge den fantastiske duet
Isabell, og Dennis bliver kaldt op som anden guitar. (og for at give en fed
solo)Isabell handler ikke kun om "Isabell", men alle verdens børn. Det var
ubeskriveligt det bifald sangen fik! Sangen er god - stemmerne var rigtig gode
- moralen er fantastisk god! Efter Isabell fik vi så lige Midt om Natten af Kim
Larsen. Det var helt underligt, efter sådan en god sang."
Skrevet af: Niklas Kongerslev
|
Musikbutikkenn (Lørdag, Langelandsfestivalen 2004)
"Musikbutikken får for første gang besøg af mr. Langeland.
For Før i tiden hed den jo plejehjemmet, så det var lidt svært for Tom at vænne
sig til. Så han kaldte det: Musikplejehjemsbutikken.
Det her var stort, flot og lød godt!!
Stemningen var helt i top, og der var rigtig, rigtig mange mennesker, og det
var rigtig hyggeligt. Tom startede sit show med at sætte sangen Isabell på og
gik ned og nød den sammen med publikum, for han ville ikke snyde os! Han ville
ikke sidde og mime og lade som om han sang. Han ville nyde den som den sang den
er - sammen med publikum! Derefter spillede han et Bruce Springsteen nummer,
perfekt fremført!
Efter et par gode sange, nogle skåle
vers, var det sangen Langeland Lever Livets tur til at blive spillet. Her, fik
vi endnu en overraskelse! Tom udfordrede Keld Heick til at komme op til ham på
scenen og spille Langeland Lever Livet. Det var også kanon fedt! Og så var det
jo sådan at der faktisk var en 10-års jubilar i blandt os. Flemming, Toms
lydmand. Han skulle have et stort hurra, og en sang! "Hååååååååber han får i
morgen. med!!!!!!!!" Fedt Show! For 11 år i træk har Tom Duke-Box endnu engang
sørget for, at Langelandsfestivalen er og bliver den bedste, største,
hyggeligste, mest festlige havefest!"
Skrevet af: Niklas Kongerslev
|
Langelandsfestivalen 2004
"Der findes kun én Tom Dukebox, til gengæld kan han opleves i flere varianter, når
man besøger Langelandsfestivalen - der er f. eks den børneglade Tom D, som ikke
går af vejen for at tage en af sine små fans op på scenen som musisk
medhjælper. Det skete også i Centralgården i Rudkøbing tirsdag d. 27. juli
2004, dagen før festivalen rigtig gik i gang. Denne eftermiddag mærkede vi også
sommeren rigtigt for første gang, så mange var mødt op. En del af publikummet
havde sikkert allerede været på Langeland i flere dage, og måske var en lille
bitte smule rastløshed begyndt at indfinde sig - så tager man med kyshånd imod
en koncert med Tom D, så man kan ryste rastløsheden af sig med god musik,
fællessang og kolde fad. Og det lykkedes endnu engang fuldt ud.
Der findes naturligvis også festaben Tom D, som endnu engang tog del i Natpotten
onsdag d. 28. juli på festivalen.
Natpotten er koncerter som finder sted over midnat i Musikbutikken (det
tidligere Plejehjem - og må jeg lige slå et slag for, at festivalen besinder
sig og vender tilbage til Plejehjemmet igen! - TAK! ), og hvor man aldrig
rigtig véd hvem dukker op på scenen. Det er ofte kunstnere som har spillet
koncert tidligere på dagen. I dette tilfælde fik vi glæde af Peter fra Peter og
de andre Kopier, som netop havde sluttet en kanonkoncert i Møllers. Sammen med
Tom og husbandet Copyright, leverede han "Jutlandia", dog manglede et vers, men
nu synger kopierne jo heller ikke Kim Larsen-numre, kun numre fra Gasolins tid, så
han er undskyldt. Og publikum var da også fuldstændig ligeglade - for Natpotten er
jam, og derfor er intet indstuderet på forhånd.
Tom D fyrede også Bruce Springsteens "Hungry Heart" af og det fungerede virkeligt godt.
Den kan godt smides ind i sanghæftet!
Og så lige undskyld til alle de vagter, som havde problemer med at få os publikummer til
at lade være med at danse på bænkene, men det var sgu så svært at sidde stille!
Og så er der den Tom D, som er nødt til at være forberedt på hvad som helst! I dette tilfælde
Bubber - også kaldet manden uden situationsfornemmelse! Fredag formiddag på festivalen havde
Tom D et lille job på Store Scene sammen med 17 årige Maja Iven Ulstrup og Dennis på akustisk guitar.
De skulle sammen synge Tom D's egen "Isabell". Det er en meget smuk sang og med Maja blev den endnu smukkere.
Hun synger som en drøm!
"Isabel" er blevet indspillet på CD her i foråret med Tom og Maja. CD'en blev solgt på festivalen. Og man
må sige, at der blev gjort god reklame for den den formiddag
på Store Scene, hvilket jeg er sikker på at resten af publikummet vil give mig
ret i. Men jeg synes måske at Bubber (konferencier på formiddagskoncerterne for
børn) godt kunne have skruet lidt ned for charmen, og i stedet skruet lidt op
for sin interview-teknik. Han er sikkert rigtig god med børn, men med voksne er
han chanceløs...Maja og Tom D tacklede ham dog rigtig godt; tak for det og tak
for den smukke sang!"
Skrevet af: Maj & Henrik.
|
Dejlig og skøn historie over flere Langelandsfestivaler
"Mener det er tid til og fortælle en lille historie.
I 1993 var jeg på Langelandsfestival første gang. Festivalen havde opfundet noget de kaldte
plejehjemmet, hvad var nu det for noget, plejehjem på en festival? Er de virkelig så gamle herovre,
så et plejehjem er nødvendigt.
Nå, men efter en hård første aften, kunne man vel lige tjekke ud om det bare var gamle der sad i
plejehjemmet. Om ikke andet, kunne man vel drikke en stille bajer og sludre lidt med nogle ældre
mennesker, og pleje sine "tømmermænd".
Jeg tog så grueligt fejl. Ingen gamle (måske en enkelt), men hovedsageligt folk på min egen alder,
som vel var der af samme grund som jeg. Ca. 20 mennesker spredt rundt i teltet. På scenen gik en
lille mand rundt, en barstol med en høj hat var placeret midt på scenen, foran stod et microfonstativ.
"Nå nu kommer der nok en tryllekunstner" tænkte jeg, jeg fik hurtigt fat i et krus øl, og satte mig ved
et bord. En tryllekunstner kunne da ikke larme så meget, så det kunne forstyrre mine
tømmermænd. Men ak, igen tog jeg fejl, ind på scenen kommer den lille mand fra
før, iført en guitar og et par hullede bukser, han sætter sig på barstolen og tager den høje hat på,
"spøjs fyr" tænkte jeg. Nå men der var da heldigvis ingen trommer, så det var vel begrænset hvor meget
det kunne larme. Manden begynder nu og fortælle, at der rundt på bordene er lagt et hæfte, hvori der
står en masse musiknumre vi skal så bare råbe tallet ud for nummeret, og så vil
han spille og synge det. Hurtigt spottede jeg rundt på bordene og fik øje på et
hæfte der ikke var optaget, straks begyndte jeg at bladre i hæftet, mens andre råbte numre op.
Manden på scenen begyndte og spille en sang, hvilken kan jeg absolut ikke huske, men jeg tænkte NUL!
det skal han ikke bilde mig ind, at han kan huske så mange numre uden ad. Jeg
kiggede hurtigt igennem hæftet og fandt en sang med Kim Larsen, som jeg kendte hele teksten på. Jeg
havde iøvrigt aldrig mødt andre mennesker, der kunne teksten til den her sang, så den mente jeg absolut
ikke ikke at manden ville kunne hele teksten til. Jeg ventede til han var færdig med sin sang, og råbte
lige så højt jeg kunne 17-17-17. Minsandten om ikke, denne lille sære mand, begyndte og spille og synge
Hubertus, jeg sad som forstenet, og glemte alt om tømmermænd, han ku' sgu hele teksten.
I 1½ time blev numre råbt op og uanset hvilket nr., kunne han dem alle, de fleste kunne vi andre også,
så der blev sunget på livet løs.
Vel hjemkommet fra festivalen, begyndte jeg og fortælle vidt og bredt om min oplevelse, ingen troede på
mig, "jamen" sagde jeg, "han hedder Tom "Duke-Box" og det er fuldstændig som at komme en mønt i boxen og
taste et nr. så kommer det".
"Nej" ! sagde alle, "det kan ikke passe, intet menneske kan huske så meget", jeg talte for døve øren.
3 festivaler gik uden mig som deltager, men så i 1997 kom jeg igen. Da jeg før festivalen læste programmet,
var der et navn som straks faldt mig i øjnene. Tom "Duke-Box". "Det skal i simpelthen opleve", sagde jeg til
alle jeg mødte. Da jeg mødte op i teltet, lige omkring starttidspunktet, fik jeg godt nok et sjok, jeg havde
da sagt til mange mennesker at de skulle se ham, men så mange !!!! Det var vildt.
Lige siden er jeg ikke gået glip af en eneste Langelandsfestival Tom "Duke-Box" er en af de største grunde
hertil.
Jeg mødte mange mennesker, igennem årene, som synes at han var mægtig dygtig, men aldrig nogen der var så
dyb af beundring over det han kan, som jeg.
Som altid delte jeg lejr med min kusine, som bor på Langeland, og nogle af hendes venner. I 2002 kom der
så nogle nye folk til, som jeg aldrig havde mødt før. Det viste sig hurtigt at vi alle passede godt sammen,
og vi havde en fantastisk festival. Men blandt de mennesker var der en lille sød kvinde som jeg havde et
godt øje til, vi snakkede godt sammen, og da jeg sagde at Tom "duke" var det eneste jeg absolut ikke ville
gå glip af på denne festival, sagde hun, "ham kender jeg, og ham skal jeg bare se, ingen festival uden Tom".
Da var jeg solgt, her sad der en kvinde som beundrede Tom lige så meget som jeg, smuk og med de sødeste øjne,
og så kendte hun ham ovenikøbet. Jeg har været dybt forelsket i hende lige siden, idag bor vi sammen, og vi
kunne ikke drømme om at gå glip af en Langelandsfestival, og Tom "Duke-Box".
Til sidst vil vi godt sige tak til Tom for nogle fede oplevelser, og for den altid venlige og imødekommende
måde du er på.
Og til Flemming, stort TILLYKKE med de 10 år på Langeland.
Vi ses i 2005."
Kærlige hilsner
Johnny og Jette
(Så er det sgu fedt at være kunstner!!! Kh Tom Duke)
|
Vig Festival 2004
"Regnvejr, regnvejr, skyet og regnvejr. Men hold da op, hvor var der meget god musik.
Vanen tro sad Tom DukeBox og underholdt køen. De halvtriste, regnvåde, ventende festivalgæster livede vældig
op. Mutte piger begyndte at smile og halvfulde fyres heldumme bemærkninger blev afløst af sang og latter.
Gamle kendinge hilste på Tom og ønskede de samme numre som de ønskede sidste år og året før.
Efterhånden som Tom fik spillet sig varm blev køen kortere og ligesom vi troede at nu var det ved at være slut
dukkede en lille fanskare op og tog plads ved hegnet. De havde ikke så travlt med at komme ind - hellere stå
udenfor og synge med Tom. Fire unge fyre sang sættet til ende. Vi smuttede også ind på pladsen på jagt efter
aftensmad.
I Hønsehuset var der amatørband. De var ok - vi bænkede os og lyttede med. Teltet var halvfuldt af glade
festivalgæster. Da de lokale amatører sluttede blev teltet næsten øde. Der var en halv time til Tom DukeBox.
10 minutter før showstart var Hønsehuset stadig halvtomt. Og dog. langsomt men sikkert fyldtes teltet af de
samme mennesker som sang med i køen. Og flere og flere kom til. Også mange af dem som ikke sang med i køen.
Da konferencieren annoncerede Tom og fortalte at "hæfterne kan hentes i baren" var det som om teltet tiltede et
øjeblik. Man skal da ha' et hæfte - selv om det virkede som om de fleste kunne numrene udenad.
Tom kom ind, satte sig på stolen og med guitaren i den ene hånd begyndte han at synge "Jeg ved en lærkerede".
Publikum sang videre, mens Tom kom ordenligt på plads med guitaren og så var fællessangen i gang.
Der blev twistet, shoutet, smilet frækt, holdt hånd og danset kinddans med den udkårne (hvilket i et enkelt
tilfælde var en kold fadøl) mens Tom sang. Dvs. Tom spillede det meste af tiden bare guitar mens publikum
skrålede. Tom har fortalt at han af og til mister stemmen, men det er da ikke på Vig festival han slider
allermest på den. Han ville ikke kunne overdøve publikum alligevel.
Og selvfølgelig blev der sunget skålesang flere gange og pigerne sagde "Uiiii" og fyrene sagde "HUH". Og langt
senere på dagen hørtes skålesangen ofte over Vig. af og til ledsaget af et "HUH", men efterhånden som natten
faldt på glemte de fleste det sidste.
Alt i alt en helt fantastisk oplevelse. Vi har ikke oplevet Tom DukeBox før og vi kan kun sige at alle bør unde
sig selv en aften i hans selskab!"
Positive hilsner fra
Lotte og Dennis P.
|
Fra gammel elevfest på Borupgårds Amtsgymnasium
"Festlig, fornøjelig og et sikkert hit til en fantastisk fest.
Sidste år oplevede jeg Tom til en gymnasiefest for gamle elever. Det var en stor oplevelse at se alle de
gamle venner og bekendte folde sig ud på borde og dansegulv, til de største Sing along hits. Stemningen
ville ingen ende tage.
Det var fantastisk at opleve at unge mellem 18 og 35 år alle var lige vilde med Tom's show.
Jeg vil anbefale Tom til alle der mangler et festligt indslag til et arrangement.
Der ud over har jeg sendt en mail til DR, omhandlende at de simpelt hen ikke kan undvære Tom i et afsnit
af "Hit med sangen". Hvis nu rigtig mange af jer andre også gør det, kan vi måske hjælpe til at en af
Tom's drømme går i opfyldelse."
Mange festlige hilsner
Janne
|
Døllefjelle musemarked 8 Maj 2004:
"Hvem skulle have troet det.
Og så en lørdag aften i et øltelt.
Vi er jo nogle, der kun har hørt om Tom "Duke", og aldrig har oplevet ham
"live", så nu skulle det være. Med høje forventninger tog vi til Døllefjelde
Musse-marked på Lolland, og man må sige, at de blev indfriet til fulde. Udover
et stort udvalg af "sing-along"-sange, var aftenens overraskelse, at "the Duke"
også brænder for Bruce Springsteen. Et herligt potpourri af "gamle" ørehængere,
blev fremført med en sådan indlevelsesevne, at de små hår på armene rejste sig.
Midt i det hele dukkede Tom Duke's gode ven "Lune Carlsen" op og gav et par
uforlignelige Kim Larsen numre i duet med Tom Duke - Lune Carlsen" synger som
og ligner Kim Larsen ufatteligt!
Alt i alt en opløftende oplevelse, og endnu en grund til at deltage i
Langelands-festivalen."
(Fra Gitte og Jan)
|
(fra privat fest):
"Hej Tom (og Flemming)
Jeg ved godt at vi er ganske ukendte for dig, men Ebbe og Mona i Svendborg ved
jeg at du ihvertfald kender.
Du var i Tved forsamlingshus til Stine's konfirmation og gav hende en dag
som alle konfirmander burde være misundelige over.
Vi er imponeret over den udstråling og nærvær du leverer selv til sådan en
privat fest, det er så kanon godt.
Vi håber du vil fortsætte med din gode gerning i mange år endnu, og efter at
have set din hjemmeside er respekten endnu større, fem stjerner, det er rent
til et 13 tal med pil op ad. Ha' det rigtig godt og held og lykke."
Venlig hilsen
Bodil og Tofte.
|
"Seros den 27 december 2003"
"Jeg elsker julen, og alt hvad dertil hører, men oven på de hyggelige juledage
med alt for meget mad og rigtig mange julesange var det skønt at tilbringe en
aften i selskab med evigt sprudlende Tom Duke, og hans absolut ikke spor julede
repetoire, på Seros. Endnu engang var vi nemlig så heldige at have Tom til at
sætte lidt kulør på tilværelsen for os Herlevvitter - og alle de andre Tom Duke
fans, der trofast følger ham fra nær og fjern - mon ikke det her er værd at
nævne, at et brudepar, Vicky og Brian fra Frederiksværk, havde valgt at fejre
deres bryllup netop på Seros til tonerne fra Tom Duke. Imponerende synes jeg,
og Tom skuffede dem da heller ikke, da der, bryllupstraditionen tro, blev
spillet og danset brudevals (Måske er det en ny tilføjelse til Toms stadig
voksende sanghæfte :o)
Det var ikke kun en brudevals, der satte sit hele særlige
præg på aftenen. Der var nemlig andre, der optrådte med deres talenter - tre
friske dansere leverede en spændende opvisning i linedance, selvfølgelig til
tonerne fra Tom og hans guitar, og en unavngiven bryllupsgæst imponerede med en
stemme der var en pavarotti værdig.
Selv var jeg ikke på scenen, men sad placeret ved et bord
i midten, og kunne således få stemningsindtryk fra alle sider med - en
oplevelse i sig selv. Det er fantastisk at opleve hvordan Tom evner at komme ud
til alle tilstedeværende og få selv de mest generte og tilbageholdende til at
råbe numre og skråle med. Da aftenen var på sit højdepunkt, var det næsten ikke
til at få ørenlyd for alle de, der råbte og skreg i håb om, at Tom netop skulle
spille deres favoritnummer - imponerende at Tom kunne opfange tallene i det
inferno af numre :o) Der blev på intet tidspunkt givet op, og det virkede endda
som om, der var en lille konkurrence igang om, hvem der kunne komme igennem med
et nummer. Jeg tror, der var mange, der gerne ville have haft endnu flere
ekstranumre, men så kunne Tom have spillet hele natten.
Tusind tak Tom, for endnu en fantastisk og underholdende aften, hvor vi alle fik gang i
både sangstemme og smilehuller."
Camilla
|
"Seros i Herlev, den 7 november 2003"
"Tom Duke på seros!
Endnu engang havde vi i Herlev en super skøn aften i selskab med Tom Duke på Seros!
Da Tom gik på scenen kl. 22 var Seros fyldt med stemningsfulde fans som også benyttede lejligheden til at
få sig en Julebryg som kom til salg i baren blot en time før Tom gik på!
Tom lagde ud med at spille Langebro og alle på Seros unge som gamle trallede med! Hele aften charmede Tom
en dejlig stemning ud til publikum, som alle så ud til at have en gevaldig sjov aften.
Til alles store overraskelse rystede Tom et par nye sange ud af ærmet. Bl.a. sang han temasangen fra
Nicolai og Julie: What if we were meant to be together hmm hmm..
Dansegulvet, som Tom faktisk var placeret midt på, var fyldt det meste af aftenen og alle var i rigtig
Tom Duke humør! Mange af Langelandstilhængerne var også mødt op så da Langeland Lever Livet blev spillet
var det til stor glæde for alle fremmødte, som næsten sang ligesåhøjt som Tom!
Alt i alt igen en fremragende aften i selskab med Tom Duke."
Mathilda
Tom Duke fan :o)
|
(Langelandsfestivalen):
"Festlig, fornøjelig og folkelig koncert på "Plejehjemmet"
Mange mennesker - både nye og gamle, velkendte fans - var
mødt op til Toms åbningskoncert i Plejehjemmet på Langelandsfestivalen fredag
d. 23/7-03. Der var endda en hardcore fan, som var mødt op med følgende skrevet
på t-shirten; "Tom Duke - 10 år på Langelandsfestival" Og det var jo Toms 10.
år på Danmarks største havefest, så vi forventede intet mindre end et brag af
en jubilæumskoncert.og det fik vi!
Tom lagde roligt ud med den selvkomponerede sang om "Isabel" - en sang der
efterhånden er lige så efterspurgt, eller skulle vi sige efterråbt!, som de
altid populære sange: "Midt om natten", "Himmelhunden" osv. Og dem fik vi i
øvrigt også serveret med dertil hørende stort kor på ca. 2000 mennesker - det
må være lidt sjovt for Tom, at sidde der og trone på sin barstol og så nærmest
blive væltet omkuld af så mange stemmer. Vi gjorde i hvert fald, hvad vi kunne!
Men der var også en ny sang på programmet; U2's "In the name of love". Og det
er jo altid sjovt at høre nye sange, så keep on med det, Tom.
Nå ja, Flemming skal vi jo heller ikke glemme, han er efterhånden blevet en
institution i sig selv i "Proud Mary" og det kan vi godt li' ?
Og det er jo næsten overflødigt at sige, men selvfølgelig fik vi også lov til
at skrige os hæse til "Langeland lever livet"
Efter 1½ times sang og med godt slidte stemmer og glade om hjertet, takkede vi
af og sagde på helt sikkert gensyn!"
(af: Maj Thorsen)
|
Svensk snaps i Valhalla!
"Åh ja, hvilken sang skal man dog starte en koncert med på
sådan en varm solrig fredag..måske på denne måde;
"Vi må gerne gå og glo på pi'r
Vi må gerne gå og glo på pi'r
Ja for her er pigerne smukke
Som en levende Barbiedukke
Vi må gerne gå og glo på pi'r".
Ja så er man da ligesom i gang, ik'?...det syntes de ca.
200 fremmødte i det lille telt Valhalla i hvert fald!
Og på denne næsten løsslupne måde fortsatte resten af koncerten. Der var de
kendte sange med indlagte jokes og hjemmelavede tekster - kedeligt skulle det
ikke være ? Og sørme om vi ikke også blev præsenteret for en svensk snaps-sang!
Flemmings svigersøn Krister fra Sverige stillede beredvilligt op på scenen og
lærte os øldrikkende danskere hvordan vort svenske broderfolk klarer at slukke
tørsten. Det var rent ud sagt skideskægt. Godt gået Krister ?
En ung mand og en lille pige fik lov at slå rytme på Toms guitar, til stor
glæde og jubel for alle!
Flere publikummer stødte efterhånden til, som der jo altid gør, når der er god
musik på den lille interimistiske scene og det lykkedes os da næsten at
overdøve "Bamse" på Store scene. Det i sig selv er jo noget af en bedrift!
Tak for en hyggelig koncert - vi morede os!"
(af: dejlige Maj Thorsen)
|
"TOM BEDER BARE GUDERNE OM GODT VEJR"
Tom Dukebox var igår rykket udenfor på sin første koncert på årets Vig
Festival,men hegnet forhindrede ham ikke i at komme godt ud over
scenekanten.Flere gjorde stop foran indgangen for at synge med på Kim
Larsens sang til lejligheden:"Vi ber bare guderne om godt vejr" Og det
hjalp.En times tid senere var det holdt op med at regne.Det er femte gang
Tom Dukebox er på Vig Festival, og mens hans første koncert blev holdt
udendørs, rykkede han til sin anden koncert torsdag ind i Hønsehuset.."
(Fra Holbæk Amtsavis Venstrebladet)
|
Banko på årets Vig Festival?
"Ja som festivalgænger kan man jo få mange gode og sjove oplevelser.Der har
jo i den senere tid været rygter om diverse festivals var i pengenød. Hvad
tænker man så når man kommer forbi Hønsehuset og man klart og tydeligt hører
diverse tal blive råbt.BANKOSPIL! på Vig Festivalen?Er det nu virkeligt
nødvendigt for at få det til at løbe rundt? Næh, de råber 102 Øhh er gamle
Ole(90)ikke det højeste nummer.I det fyldte telt på scenen sidder der
godtnok en opråber, men han er blandt andet iført grå tophat samt guitar,
ikke just en påklædning for en bankoopråber.
Det viser sig hurtigt at det er Tom Dukebox der er på scenen i Hønsehuset.
Ordet dukebox har en klang af noget upersonligt, men Toms første sang viser
med al tydelighed at det er et menneske med alt hvad det indebærer der er på
scenen.
Med henvisning til en verserende kriminalsag i Benløse starter han med :"Se
min kjole"
Derefter kommer der på opfordring fra det medskrålende publikum adskillige
nummerforslag, som viser sig at stamme fra det sing along hæfte der
udleveres fra baren.Tom og os i teltet(meget unge, unge, lidt unge og knap
så unge) får spillet, sunget, skrålet, skålet, hoppet , trampet ,klappet og
danset os igennem adskillige klassikere udi sing alonggenren samt
selvfølgelig Vig-sangen, og åh,åh,åh før vi må sige farvel til hinanden.
Som Tom sagde til os:I ser vel nok dejlige ud derude.Tom vi havde det også
sådan!
Det taktfaste bifald samt åhsangen fortsatte i lang tid efter at Tom havde
forladt scenen.
Tak for denne gang."
(af: Alex)
|
Tom Dukes koncert på Vig festivalen:
"Tom havde fortalt, at han skulle underholde de folk, der stod i kø for at komme
ind på Vig Festivalen.
Det lød da hyggeligt, så vi glædede os til 'at stå i kø' for at komme ind. Tom
var parat, men køen var der ikke, med stor sandsynlighed fordi vejret på ingen
måde var ideelt til at gå på festival...
Vi blev selvfølgelig i 'køen', og da først Tom havde spillet i ca. ½ time,
opstod der kø. Køen var dog ikke for at komme igennem tælleapparaterne, men
kødannelsen opstod, fordi folk stoppede op og ville høre Tom, og det gav en
hyggelig stemning. Men det var vist ikke lige det, arrangørerne havde tiltænkt,
men det var rigtig hyggeligt og stå til koncert, allerede inden vi var kommet
ind.
Vi gik lidt rundt på pladsen, som var 'lidt' mindre end Roskilde Festivalen som
vi kender rigtig godt.
Zididada optrådte på den store scene, og da uret nærmede sig Toms
starttidspunkt, begyndte vi at gå ned i teltet.
Kl. 20.30 kom vi derned og teltet var halvtomt. Da Zididada var færdig, kunne
vi observere, at Toms telt efterhånden blev fyldt mere op.
Orkestret før Tom 'præsterede' at være ca. 10 minutter forsinket, og hvis man
kender Tom, bare lidt på afstand, ved man, at det er den forkerte måde, at
behandle ham på, og vi kunne ane, at han ikke var helt tilfreds med
situationen.
Tom kom på scenen, og startede med at synge 'se min kjole'. Sangen var til ære
for Mie på 12 år fra Benløse, som brutalt var blevet myrdet af en person, som
forhåbentlig får det rigtig svært i fængslet.
Det var en 'hård' start, men det luner, at Tom tænker på sådanne ting, selv når
han skal spille til en festival.
Det er stort.
Ære være Mies minde.
Da Tom havde lagt blidt og sødt ud, satte han fuld gas på.
Det er en mand med selvtillid der allerede på 1., eller
rettere, 2. sang lader publikum udføre hans eget arbejde: at publikum skulle
synge 'Stand by me' alene med Toms guitar. Men det er godt.
Da Tom ganske udmærket spillede sange fra Bruce
Springsteen, begyndte enkelte at forlade teltet, med stor sandsynlighed for at
skulle høre og se Sanne Salomonsen på den store scene.
Det var en dejlig oplevelse igen at opleve Tom Duke, men
vi håber, at han næste gang vil få den tid der er tiltænkt ham - det havde han
fortjent. Han fik kun i omegnen af ¾ time - det er for lidt."
(Fra: Charlotte og Claus)
|
"Døllefjellemuse-marked:"
... var fedt at optræde på, det var
næsten som Valhalla på Langelandsfestivalen - bare lidt ulækkert, at en led
hestehandler (Låsbye Svendsen tror jeg nok han hedder) stod lige i nærheden og
mishandlede sine heste"
(Tom Duke)
|
Ølstykke kræmmermarked:
"Lørdag aften, hvor der var fodboldkamp , havde vi en god festmiddag i teltet.
Der var 75 mennesker, og Tom Duke spillede. Da fodboldkampen blev fløjtet af,
og vi fik at vide, at vi havde vundet, var teltdugen lige ved at løfte sig. 2
timer efter var teltet fyldt siger Kurt eriksen. Tom Duke uddelte et hæfte med
125 numre, man kunne ønske, og optrådte således som en slags levende juke-box.
Konceptet var en stor succes, og han er hyret igen til næste år."
(fra Ølstykke lokalavis)
|
Byfest i Sengeløse:
"Hej jeg Hedder Pia og er med i Tom,s Mailklub
Jeg har hørt og set Tom masser af gange og vil i den forbindelse gerne skrive om hans koncert ved byfesten
d.24 maj.
Solen var fremme og der var en del folk. Det er næsten et must at Tom han kommer og spiller, vi er mange der
sætter pris på at kunne stå og synge med på gode danske sange med Kim Larsen, Michael Falch og ikke mindst
hans egne sange.
I år var der en ny på programmet Saybia.
Der var en god stemning og der var ikke gået ret lang tid før der blev sunget, "må man tage hunden men sig ind
i himlen", danset lidt rundt om Tom og flemming samt en ny lydmand der var med, jeg tror nok han hed Rasmus.
En herlig eftermidag hvor vi fik musik fra Tom i 3 Timer og en Solo fra Flemming.
Det sætter vi pris på her i Sengeløse.
Ja jeg ser så frem til at kunne høre Tom igen på Langelandsfestivalen".
Hej fra Pia
(Kommentar: "Min anden lydmand hedder Kasper og er Flemmings søn")
|
Cafe Bøks d. 2 maj:
"Tom i topform.
Sædvanen tro indledte Tom Duke det musikalske forår på sit "andet hjem" i det
sydfyenske, Cafe Bøks i Vindeby på Tåsinge, hvor restauratørerne Birte
Flintegaard
og Børge Bruus for femte år i træk havde det populære trækplaster på plakaten.
Og som den halve snes gange, han har været på Bøks-scenen før, trak han igen
fuldt hus. Det talstærke publikum - som sædvanlig helt oppe på mærkerne
allarede
under de første akkorder - blev heller ikke denne gang skuffet.
Tom kunne som sædvanlig opleves struttende af entusiasme og spillelyst, og på
Cafe Bøks blev der denne gang lagt yderligere dimensioner til i form af delvist
nyt repetoire og en mere "moden" udgave af Duke Boxen.
Glæd jer bare til at høre Saybya "The second you sleep" i Tom Duke udgave - og
nye - vovede! - vitser.
Et forrygende gensyn med Tom på Sydfyn, hvor de nu glæder sig til
Langelandsfestivalen."
Skrevet af: Børge Bruus fra Bøks
|
Merløse kræmmermarked:
"På tods af vejret var der mange mennesker i løbet af dagen - i starten ikke så
mange, men i løbet af første sæt kom der flere ind i teltet end der gik ud,
og når jeg vendte mig om, kunne jeg se flere og flere der enten sang med, eller
kiggede i mapperne der var blevet delt rundt inden Tom startede af Flemming
Beauty Box.
Efter første sæt kom "en rigtig klovn" og underholdte børnene i teltet, og
efter det var der gang i musikken igen, men denne gang var der betydeligt flere
i teltet, måske på grund af regn, eller også var det den gode folkelige
stemning der spredte sig ud over publikum.
Efter en kort pause fik vi slået hul på tredie sæt, og der blev flittigt råbt
numre og sunget med. Publikum havde fundet ud af hvordan konceptet
fungerede.Flemming
havde tidligere måtte fortælle folk der kom hen til ham og ønskede numre at det
var ikke hos ham knapperne til jukeboxen sad.
Mellen tredie og fjerde sætvar der serveret mad til Tom og Flemming, man skal
jo leve af et eller andet hørte jeg Tom sige til de farende svende der som
altid er at finde på et kræmmermarked. Folk havde efterhånden fundet ud af at
det var i ølteltet festen foregik, for der var efterhånden fyldt godt op
i teltet, ikke "plejehjemmet" fyldt op men efter forholdene temmelig mange
(omkring 120).
Tom Duke Box sluttede af men maner, og set ud over hele eftermiddagen, blev det
en festlig folkelig og fornøjelig dag i St.Merløse, hvor alle samfundslag
blev tilgodeset, og alle fik spillet lige netop deres melodi, til trods for at
vejrguderne havde lovet, at der ikke just var 'SOMMER PÅ VEJ'"
skrevet af Christian Helms
|
En fredagsaften på Karren Maren i Næstved den 21-02
"En helt almindelig onsdag, ugebladet dumper ind af døren,
man blader det hurtigt igennem, pludselig ser man et foto af Tom Duke, den er
god nok, Karen Maren bliver 10 år ,og tom kommer og spiller, da min kone og jeg
har set Tom mange gange på Langeland bliver vi enig om at gå derop i god tid,
da der sikkert ville blive svært at få plads, da vi kom var der ikke ret mange,
men da Karren Maren havde fødselsdag, var øllet gratis ,så tiden frem til kl 22
hvor Tom skulle spille gik rigtig godt.
Da kl blev 22, og Tom gik på, var der vel ca 25, men det to ikke ret lang tid
før folk forstod systemet med at råbe et nr, og snart var der gang i
fælledsangen .Da 2 sæt begyndte var der kommet en del flere, og stemningen var
ved at værre helt i top ,der blev råbt mange nr hele tiden ,og folk sang godt
med, en mand jeg ikke kendte, kom og sagde det var det bedste han havde set
nogensinde ,han havde dog aldrig været på plejehjemmet, men det var helt kanon
som folk havde det godt. Da 3 sæt begyndte var der helt fyldt, ca 80 som sang
med , vi fik et vers fra langeland lever, den gav mange gode minder fra mange
sommer på Langelandsfestivalen , alle var glade ,og dejligt at se at det som
holder på plejehjemmet også holder i Næstved ,det var også en god fornemmelse
at værre så tæt på Tom , vi har tidligere kun set ham på festivaler ,vi tror
ikke der var nogle som lagde mærke til at Tom havde lungebetændelse, alt i alt
en rigtig god aften."
Hilsen Lone og Johnny Villadsen
|
Tom Duke Box i topform på tv !!!
"I forbindelse med Langelandsfestivalen 2002 deltog Tom i
et tv-indslag produceret af Kanal København. Dette samarbejde viste sig så
frugtbart at Tom og tv-kanalen besluttede at lave en tv-koncert. Det skulle
være en koncert som vi kender den, hvor sanghæfter bliver uddelt og hvor alle
kan råbe på deres favoritnummer. Og måske være heldig at få sit ønske opfyldt.
Koncerten skulle løbe af stabelen lørdag d. 18/1-2003 på Diskotek/Cafe Seros i
Herlev for ca. 100 inviterede gæster. Jeg er sikker på at mange flere gerne
ville have været med, men så havde der ikke været plads til kamerafolkene som
vimsede rundt imellem os.
Men jeg skal lige love for at det lød som om vi var flere end 100.
Tom lagde ud med "Jeg ved en lærkerede" og publikum var på med det samme.
Sangen var ikke klinget af førend folk stod på nakken af hinanden og råbte på
numre - nogle mere insisterende end andre. Som altid ret morsomt.
Vi fik serveret alle klassikerne, men der var også plads til nye; Saybias
utroligt smukke "The second you sleep" og jeg må i den forbindelse sige, at det
er tydeligt at Toms stemme har udviklet sig meget i de senere år.
Og som vi kender Tom, så nåede han også at slå et slag for sine hjertebørn på
Rigshospitalet og børn i det hele taget.
Vi skal bestemt heller ikke glemme super-lydmanden Flemming som gjorde en ret
god figur med sin basstemme på "Proud Mary"
Efter 2 timer slukkede kameraerne, men koncerten fortsatte ½ time mere inden at
publikum kunne give slip.
Alt i alt var det en forrygende aften med en meget veloplagt Tom og nu kan vi
bare vente med forventning på at se indslaget på tv."
Skrevet af: Maj Thorsen
|
Cafe/Bar "Basement" Fredag den 6 december 2002.
"'Basement' er et nyåbnet spillested på St. Regnegade i
København. Ja faktisk åbnede stedet den 6 december, hvor Tom Duke var der og
spille. Et meget lille sted men ikke desto mindre hyggeligt og intimt, der blev
ønsket numre fra hæftet og sunget med så man til tider skulle tro der var over
100 gæster, men "Basement" kan altså kun rumme 70 gæster, og så er der
propfyldt. Altså et meget medlevende publikum og en fantastisk stemning! Der
blev spillet alle mulige sange fra "Tom Duke-hæftet", men især de gamle - altså
de rigtigt gamle Kim Larsen/Gasolin sange fik gæster og personale op på
mærkerne (Nanna, Byens Hotel, Hvis din far gir dig lov, Christianshavns kanal
m.fl).
Held og lykke til "Basement" i fremtiden. "Basement" er et spillested med et
motto der lyder således: "home of the trobadaurs" - der kommer nok til at
foregå spændende ting og sager i fremtiden."
(skrevet af Anonym..øhh mig selv!)
|
|
|
|