Alle siderne på tomdukebox.dk
 
Køb plakat og støt børn med kræft!
-Pengene som maleriet og plakater kan indbringe går ubeskåret til Foreningen Cancerramte Børn!
Hvis du indsætter kr. 230,- på reg. 3191 konto 3191615344 – sender jeg dig den smukke "Isabell-plakat" og du har dermed støttet børn med kræft med 200,- kr. !
Maleriets normalpris er kr. 3.900,-
Størrelse er 120 cm. * 120 cm.
En skøn forårsdag, hvor der blev afholdt et af de mange mange arrangementer for børn med kræft, som Foreningen Cancerramte Børn arrangerer blev det smukke maleri overrakt af Marlene. Mange af børnene blev nærmest opslugt af maleriets farver og sammensætning og forældrene viste også meget stor begejstring over "Isabell" maleriets fantastiske komposition, dybde og "bevægelse".
KØB PLAKAT:
Du/I kan købe denne flotte plakat af "Isabell maleriet" + nogle søde børnetegninger plakaten måler 70*100 cm.
Se dengang jeg solgte min børne-støtte cd også her via min hjemmeside, gik det jo helt uden problemer – jeg solgte mere end 300 cd'er ved, at de rare købere overførte beløbet til en konto jeg oprettede kun til det formål, og der var ikke en eneste klage eller fejl!
Så hvis du/I vil købe denne plakat gør vi det på nøjagtigt samme enkle måde:
Inklusiv forsendelse koster 1 plakat kr. 230,- 2 plakater kr. 430,- 3 plakater kr. 630,- og så fremdeles.
Alt efter hvor mange plakater man ønsker at købe, indsætter man beløbet på denne konto i Danske Bank/netbank:
Reg nr. 3191
Konto nr. 3191615344
Kontohaver: Tom Freiling
-På beløbets størrelse kan jeg så se, hvor mange plakater du/I vil købe og din adresse, som jeg sender plakaten til, følger ganske enkelt med din overførsel og kan læses uden problemer på min netbank.
For alle sikkerheders skyld beder jeg dig lige skrive dit fastnet telefonnummer i meddelelsesfeltet, så kan jeg på de gule sider dobbeltchecke adressen som jeg sender plakaten/plakaterne til.
Du/I vil modtage det antal plakater der er bestilt i forsvarlig emballage 5-8 dage efter jeres bankoverførsel.
Selvfølgelig skal man kunne stole på mig.... og det kan man også! – kig blot i støtte cd resultat linket andet steds her på hjemmesiden.

"Isabell du er 2 du er 7 du er 11
Isabell du får store stærke mænd til at skælve
Præsident eller krigsgeneral,
De skulle se på "Isabellers moral"!
Det fine maleri har kunstneren Marlene Skjelmose malet inspireret af, og som en reaktion på min "Isabell" sang, maleriets rigtige størrelse er 120 cm. * 120 cm.

"Isabell" sangen er efterhånden, til min store glæde, gået hen og har fået en stor betydning for rigtig mange mennesker!
Grundlæggende er sangen en hyldest til alle børns stjerneklare og umiddelbare livssyn, som jeg har erfaret det når jeg i mange forskellige situationer mødes med børn både under normale omstændigheder men også når jeg møder børn på Rigshospitalets afdeling for børnekræft.
Og netop disse børn på Rigshospitalets børnekræft afdeling der jo gennemgår en ufattelig hård, barsk og meget langvarig behandling, har kunstneren Marlene Skjelmose besluttet sig for at hjælpe!

Der findes denne her fantastiske forening der hedder Foreningen Cancerramte Børn, som støtter de kræftramte børn og deres familier før, under og efter behandling især ved at arrangere en masse livsglade oplevelser som børnene kan deltage i på trods af deres meget lave immunforsvar og dermed smitterisiko. Du/I kan læse meget mere om foreningen og alle disse aktiviteter på www.cancerbarn.dk
Men det er jo klart at foreningens aktiviteter koster penge! Derfor har Marlene Skjelmoses maleri været på auktion her på min hjemmeside og den 31 august blev maleriet solgt for højeste bud på kr. 27.000,- til den venlige og gavmilde køber Carsten og hans personale fra https://www.facebook.com/trykbar !
Beløbet som maleriet samt plakater kan indbringe vil så ubeskåret blive doneret til Foreningen Cancerramte Børn!

Efter den 9. marts 2008 vil der selvfølgelig komme billeder fra overrækkelserne af pengene til foreningen cancerramte børn.

Et meget stort og hjertevarmt tak skal www.sunsetgraphic.dk og www.kailow.dk have, for grafisk hjælp og tryk af plakaten!
Pengene som "Isabell" maleriet og plakaterne kan indbringe vil blive brugt til livsglade og opmuntrende oplevelser til børn der er ramt af kræft og deres familie.
Oplevelserne/aktiviteterne skal arrangeres således, at der ikke er risiko for at børnenes meget lave immunforsvar bliver udsat for smitte af selv den mindste
virus eller infektion - og det koster penge!
Personligt har jeg kendt denne forening i 7 år, og jeg beundrer det arbejde foreningen gør for børn med kræft – men ikke kun de alvorligt syge børn, også
deres søskende og forældre/bedsteforældre, som jo også er meget mærket af situationen. For forældre der har mistet et barn, gøres der også en stor indsats
fra denne fantastiske forenings side!

Aktiviteterne som disse/dine penge kan blive brugt til er for eksempel:
Feriehytte: en uges ferie væk fra den hårde behandlings dagligdag er et af de største ønsker jeg gennem mine mange besøg på Rigshospitalets Børnekræftafdeling
hører fra familierne.
Familieweekend: En weekend hvor mere end 200 personer der har eller har haft børnekræft inde i deres tilværelse mødes til en skøn weekend i dejlige omgivelser og
med et hav af aktiviteter for både ungerne og de voksne – i denne weekend bliver der grædt og grinet i et varmt fællesskab mellem mennesker der har prøvet
noget de færreste af os kan sætte os ind i!
Skitur/ferie: I 2005, 2006 og 2007 har ca. 50 unger – også dem der er midt i deres behandling + ca. 50 voksne/forældre været på 5 dages skitur til Norge. Et enormt arrangement med læge på holdet og en
hulens masse ting at sørge for med hensyn til smitterisiko og meget andet. Skiferie er dyrt men noget af det allerlykkeligste de børn der har været afsted nogensinde har oplevet!....(2006 skiferien blev rent faktisk næsten 100% dækket af pengene fra mit tidligere børne cd støtte-projekt)

Samt meget meget andet som Teaterture, Tivoliture, Biografture men så sandelig også mindre arrangementer som ethvert raskt barn oplever under normale forhold,
for disse børn gælder bare at oplevelserne skal ske under forhold hvor ingen andre personer deltager fordi man jo ikke kan være sikker på, om fremmede
personer går rundt med en lille virus eller infektion der kan smitte. Jeg vil tilføje, at denne forening jo står for det kæmpe arbejde det er, at arrangere
disse begivenheder og tager sig af alle de mange mange forholdsregler der skal og må tages for at børnene kan få disse oplevelser – det har den enkelte
familie naturligvist slet ikke overskud til alene!
Jeg kan af hele mit hjerte stå inde for, at dine penge for dette maleri eller plakat vil blive brugt til noget meget hjertevarmt og fantastisk opmuntrende!
Mange tak for din/jeres interesse!

Varmeste hilsener
Tom Duke / Spille-Tom